Bagsiden af den amerikanske drømSelvfølgelig kører han på cykel. Den tidligere amerikanske fodboldspiller Brandon Lang (Matthew McConaughey) bevæger sig behændigt gennem Las Vegas’ stærkt trafikerede gader på sin to-hjulede ganger. Men da han forsøger at score en lækker pige i en lækker bil, ved man næsten på forhånd, at han er dømt til at fejle. At have en cykel som ens primære transportmiddel, er muligvis ikke noget den gængse dansker ville løfte øjenbrynene over. Men i et samfund som det amerikanske er manglen på statussymbol nr 1, en bil, et sikkert filmisk tegn på at vores hovedperson er på afveje, karrieremæssigt i hvert fald.

Det viser sig da også, at Brandon Lang har været tvunget til at lægge sin foretrukne karriere som sportsmand på hylden på grund af en alvorlig skade i benet. I stedet må han se sig henvist til at tjene til dagen og vejen ved at give tips til andre om hvilke sportskampe, de skal satse på i løbet af weekenden for at vinde stort. Selv gambler han ikke og har opgivet drømmen om succes. Hans talent indenfor sportstips bliver dog opdaget af forretningsmanden Walter Abrams, en mand der har tjent store penge på at sælge tips om sportskampe til hungrende sportsfanatikere. Abrams tager Lang under sine vinger og viser ham hvordan han skal sælge varen til kunden, og få kunden til at blive ved med at ville have mere. Det går fint til at begynde med, men Lang kommer i tvivl om han kan bibeholde sin kærlighed til sporten, nu hvor han udnytter den til så kommercielle formål.

Hvis plottet lyder genkendeligt, er det fordi “For the Money” ikke har nogen videre original historie at byde på. Historien om den unge talentfulde knøs, der bliver forblændet af kapitalismens muligheder, er fortalt ud fra de samme præmisser mange gange før. Derudover kan man ikke ligefrem beskylde folkene bag filmen for at ty til antydningens kunst. Pointerne om kapitalismens skyggesider bliver sparket lige op i synet på én som blev det gjort af New England Patriots kicker Adam Vinatieri, og man kan se dem komme tre-fire scener i forvejen. For eksempel skifter Brandon Lang sit navn ud med et helt andet undervejs, bare så man ér klar over, at han er ved at miste kontakten til sit sande jeg. Og så anskaffer han sig naturligvis også en flot og hurtigt kørende bil, så snart succesen tillader det.

Skuespillerne holder heller ikke igen. Al Pacino spiller Walter Abrams på sin sædvanlige scenefortærende og prædikerende facon. Det er en stil han benytter hvad enten han skal spille hård advokat, amerikansk fodboldtræner, coked-up gangster, eller Djævlen selv. Pacino er dog stadig både sjov og slesk i adskillige scener, som når han deler firmakort for sit tipsfirma ud til et møde for ludomaner. McConaughey giver den ligeledes hele armen med hans filmiske forcer: et bredt og kækt grin, og så en sydstats ‘drawl’, der sender så langvarige vokaler ud af hans mund, at man frygter den tørrer helt ud før replikken er fuldbragt.

“For the Money” fortæller den klassiske historie om at blive stillet overfor valget mellem penge og velstand på den ene side og ens integritet/sjæl på den anden. Det er uskyldheden overfor kynismen. Desværre er det en lidet subtil og ikke særlig opfindsom fremstilling af emnet som filmen præsenterer for publikum. Og den lægger sig blot i kølvandet på de andre film, der har behandlet bagsiden af den amerikanske drøm. Der er så mange af dem efterhånden, at emnet næsten har opnået sin egen genreformular.