Zozo
Udgivet 18. jun 2006 | Af: kaduffo | Set på DVD
Det er grangiveligt ingen overdrivelse at påstå, at libanesiskfødte Josef Fares har skelet til italienske Roberto Benignis poetiske realisme, som den blandt andet gør sig gældende i kassesuccessen “Livet er smukt”. I hvert fald skabes der i “Zozo” en tilsvarende fabulerende stil med en varm, fyldig farvepalette og et temmelig utroværdigt billedsprog, hvor selv dyrene tillægges menneskelige egenskaber. Således får Zozo følgeskab af en talende, og alvidende, kylling under den indledende del af sin lange rejse. Af helt samme årsag bliver det da også svært for os for alvor at tro på den unge guts krævende projekt, selvom Fares formodentligt har haft ganske selvbiografiske bagtanker, alt den stund han selv kom til Sverige på tilsvarende præmisser tilbage i halvfjerdserne.
“Zozo” er en film med hjertet på det helt rette sted. De konflikter der bringes op, er desværre dybt relevante set ud fra et globalt samtidsperspektiv. Desværre er den poetisk realistiske indpakning og hovedaktørens manglende formåen de bagvedliggende grunde til, at “Zozo” aldrig er i stand til at bevæge sig ud over det kedeligt jævne niveau.
“Zozo” har helt klart kvalitative mangler. Således gør dens brug af det poetisk realistiske det svært at engagere sig for alvor. Men skuespillet hjælper nu heller ikke med til den sag. Det skal imidlertid ikke glemmes, at filmen rummer vigtige tematikker, som på sin vis er meget fint skildret. Det havde dog hjulpet på helhedsindtrykket at supplere med noget brugbart ekstramateriale.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet