Thumbsucker
Udgivet 4. jul 2006 | Af: The Insider | Set på DVD
Justins største problem er dog ikke koncentrationsproblemerne, sine asociale tendenser eller lettere dysfunktionelle familie, men det pudsige faktum, at han stadigvæk sutter på sin tommelfinger. Hans tommelfinger fungerer nærmest som en portal til en anden, rosenrød dimension, hvor dagligdagens trivialiteter og problemer er borte. Men ungdommens kaos kan selv ikke en magisk tommelfinger stille noget op imod, og da diverse piller og stoffer pludselig træder ind i billedet, ændres Justin og hans verdensopfattelse sig radikalt. Spørgsmålet er blot, hvad der er den ‘ideelle Justin’, hvis en sådan overhovedet eksisterer.
“Thumbsucker” er et velstøbt lille teenagedrama. En fin ungdommelig blanding af især “Garden State” og Wes Andersons filmkatalog, tilsat et lille stænk af “Donnie Darko”. Takket være godt skuespil, god instruktion, masser af fine ideer og et eminent score, sørger “Thumbsucker” i hvert fald for, at man bliver så opslugt af fortællingen, at man aldrig selv stopper op for i stedet at sutte på tommelfingeren. Uheldigvis er dvd’en en stor skuffelse, så vent til udgivelsen daler i pris eller lej den i stedet. Du bør under alle omstændigheder i hvert fald ikke gå glip af den.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet