Frostbite
Udgivet 30. okt 2006 | Af: kaduffo | Set på DVD
Mens Saga starter på det lokale gymnasium – i øvrigt en rutine det fornemmes, hun har prøvet alt for mange gange før – begynder moren at arbejde på regionssygehuset, der tilsyneladende gemmer på en del hemmeligheder. Og det varer da heller ikke længe, før overfladen krakelerer, overlæge Gerhard Beckert (Carl-Åke Eriksson) viser sit sande jeg, og vampyrerne får et magtfuldt overtag.
Det spreder sig som ringe i det lille samfund, hvor især det lokale sygehus og en gymnasiefest kommer til at danne de fatale rammer for et blodbad af dimensioner. Det er for så vidt grundopskriften for “Frostbite”, der dristigt forsøger at efterleve sin titulering som gyserkomedie.
Men i længden bliver det lidt kedeligt. “Frostbite” følger nøjsomt den klassiske devise og bringer reelt set ikke noget nyt til sin genre. Indledningsvis kan filmen, hvis vi da ser bort fra de ufrivilligt komiske indslag, være ganske underholdende. Men baskeriet med vampyrerne, hvor der nødvendigvis må være en overlevende til sidst, spænder i det lange løb ben for sig selv. Det er tydeligt, at filmen trækkes i langdrag for til sidst at slå sin egen krølle på halen. Og derfor sidder man som publikummer tilbage med en uforløst, let flad fornemmelse. “Frostbite”, der ved første øjekast rummer ingredienser fra Ole Bornedals “Nattevagten” og den amerikanske “Blade”-trilogi, formår dermed, modsat sine forgængere, kun momentvis at udmærke sig i positiv retning.
“Frostbite” har sine gyldne øjeblikke men er som helhed ikke nogen helstøbt størrelse. Filmen er for tro imod sin genre til at kunne være nyskabende, og derfor bliver den i længden noget kedelig og forudsigelig. Alligevel forstår den i enkelte faser at udmærke sig positivt, omend der kan være langt i mellem de eftertragtede snaps.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet