Prom Night
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 3. feb 2009 | Af: The Insider | Set på Blu-Ray
Selv gysergenrens værste fadæser såsom “I Still Know What You Did Last Summer” og “Pulse” fremtvang i det mindste få kvadratcentimeters gåsehud eller ét enkelt voldsomt spjæt. Men selv ikke den ucensurerede udgave af “Prom Night”, som denne Blu-ray indeholder, får nogensinde seeren til at skrige, svede eller endda gispe. Som om det ikke var nok, at hver eneste scene synes tyvstjålen fra adskillige andre gysere, så er tempoet så sløvt, at man altid er på forkant med historien. Volden er mådeholden og kortvarig, der optræder stort set intet blod, og flere af de dansende statister får mere spilletid end skurken. Var filmmagerne mon klar over, at de var i færd med at indspille en gyser?
Det lyder, som om der er lagt i kakkelovnen til en underholdende thriller i tilpas uhyggelige, klaustrofobiske omgivelser. Et kort resumé får “Prom Night” til at lyde som en ideel pærevælling af “Halloween” og “Die Hard”, og Donnas traumatiserende oplevelse giver filmmagerne mulighed for at lege med barrieren mellem virkelighed og drømme – en mulighed, der forspildes. Filmen, der er en genindspilning af Paul Lynchs blot forholdsvis succesrige “Prom Night” fra 1980, fortjener på ingen måde at blive sammenlignet med skelsættende mesterværker som “Halloween” og “Die Hard”. Netop de film bevirkede en revolution inden for deres respektive genrer, men “Prom Night” udgør egentlig bare en tandløs opsummering af gysergenrens værste og ældste klicheer.
Og filmen bliver da også reddet lige på målstregen. “Prom Night” er ganske vist en uduelig gyser, men det unge ensemble, som dog langtfra brillerer, er lige præcis talentfuldt nok til at sikre, at man bliver mildt interesseret i de stereotype karakterers skæbner. Hen mod slutningen (filmens absolut bedste del) er der også tegn på, at “Prom Night” havde fungeret bedre, hvis alt forinden var blevet omskrevet, og hvis filmen i stedet var blevet rekonstrueret som en almindelig thriller. “Prom Night” er også enormt flot, men soundtrackets mange ulidelige popsange fjerner ofte opmærksomheden fra billederne. Desværre overdøver musikken aldrig de elendige replikker. Det var mere uhyggeligt at byde en partner op til dans til dimissionen, end det var at overvære denne metervare.
Præsenteret i 1080p/AVC 2.40:1. Transferet er mere eller mindre pletfrit, og hverken komprimeringsfejl eller edge-enhancement forekommer nogensinde. Både kontrast- og farvegengivelsen er svær at sætte en finger på, og selvom billedet ikke altid er knivskarpt, og selvom detaljerigdommen sjældent er enorm, fremstår billedet aldrig tilnærmelsesvis sløret.
Udgivelsens Dolby TrueHD 5.1-mix udnytter slet ikke kanalnetværket lige så opfindsomt som de fleste nyere gysere. Hver enkel lydeffekt og replik kommer ganske vist klart igennem, dynamikområdet er forholdsvis stort, og panoreringerne er nydelige og forholdsvis usynlige. De musikalske indslag folder sig også godt ud via samtlige højtalere, men det føles, som om adskillige lydeffekter er blevet nedtonet for at forhindre lyden i at opnå en så markant auditiv slagkraft, at filmen formentlig ville have sikret sig en højere aldersgrænse i USA. Baghøjtalerne er forbavsende tavse under sekvenser, hvor flere subtile lyde i allerhøjeste grad ville have gavnet og styrket stemningen. Et godt, men skuffende lydspor.
Instruktøren Nelson McCormick og skuespillerne Brittany Snow og Johnathon Schaech har sammen indtalt et kedeligt kommentarspor til filmen. Der bliver sjældent talt om, hvordan scenerne blev skruet sammen, og trioen holder mange (oftest lange) pauser og beskriver for tit, hvad der sker i filmen. Deltagerne skamroser primært hinanden og deres andre kollegaer, og Snow er især dygtig til at fyre komplet ligegyldige anekdoter af om sit forhold til sine medspillere. Man har også mulighed for at studere filmmagernes storyboards, mens filmen kører, men de dukker forholdsvis sjældent op, og sandsynligvis vil ikke engang filmens største fans finde dem interessante.
Skiven indeholder 8 minutters slettede scener og sølle 2 minutters fraklip, der alle er uinteressante. Nøjagtig lige så ligegyldige er diskens 36 minutters dokumentarer, hvori filmens bagmænd bl.a. diskuterer filmens kostumer og kulisser. Da McCormick begynder at diskutere filmens ‘metaforer’ og at sammenligne “Prom Night” med “Ondskabens øjne” og “Se7en”, bliver det svært at holde latteren tilbage. Trailere til “Hancock”, “Redbelt” og “Vantage Point” medfølger desuden, og hvis ens afspiller er koblet til internettet, får man adgang til endnu flere trailere via skivens BD Live-sektion, og man kan også stemme på ens foretrukne dødsscene fra filmen. Man har desværre ikke mulighed for at svare ‘ingen’. Videomaterialet præsenteres i 480p.
Det er meget let at specificere, hvad der er det allerstørste problem for gyseren “Prom Night”: Den er simpelthen ikke uhyggelig. Overhovedet. Filmen ser godt ud i HD og lyder tillige udmærket. Kvantiteten af ekstramaterialet er ganske vist høj, men kvaliteten er meget, meget lav. Selv genrens største tilhængere bør allerhøjest overveje at leje udgivelsen.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet