Bar røv og break-upMed “Droppet af Sarah Marshall” er producerteamet fra “Knocked Up” og “The 40-Year-Old Virgin”, Judd Apatow og Shauna Robertson, tilbage med en ny komedie, der handler om, hvordan det er at blive droppet af sin kæreste, og hvordan man efterfølgende håndterer det. Det er nemlig, hvad der sker for Peter Bretter, da hans berømte kæreste Sarah Marshall dropper ham. Fra det ene øjeblik til det andet falder hele Peters verden til jorden, og det er inklusive det håndklæde, som er det eneste, han er iklædt, da det sker.

I håb om at komme sig over bruddet og få sine tanker væk fra Sarah tager Peter til Hawaii, men han når ikke længere end til receptionskranken, før han møder Sarah sammen med hendes nye fyr, rockmusikeren Aldous Snow, som tilfældigvis har valgt at tage på ferie samme sted. Dermed kan Peter nu se frem til at støde ind i Sarah og hendes nye kæreste dagligt, hvilket godt kan være lidt svært, når man lige er blevet droppet. Så han søger trøst i diverse farverige drinks, ligesom receptionisten Rachel også hjælper Peter lidt på vej.

Det er Jason Segel, som også har hovedrollen i filmen, der er forfatter til filmens manuskript, og det er han egentlig sluppet ganske godt fra. Handlingen er godt nok ikke videre original, men til gengæld byder den på et farverigt og underholdende persongalleri. Et persongalleri, der går lige fra det nygifte religiøse par, der har startvanskeligheder i ægtesengen, til den stenede surferinstruktør, der ikke kan huske meget andet, end at pot er godt, og så til Sarahs nye kæreste, det excentriske rockidol Aldous Snow, som nok ligner en ordinær rockstjerne, men taler med en accent, der er taget ud af det finere engelske borgerskab, hvilket skaber en ret løjerlig karakter.

Samtidig bliver persongalleriet båret af nogle ganske fornuftige skuespilpræstationer, der ikke overspiller, men får karaktererne til at virke troværdige. Kun hovedpersonen selv kan beskyldes for at overspille sin rolle et par gange i løbet af filmen, når han skal fremstå som allermest sørgende. Segel har også fået indbefattet de obligatoriske sjove scener, så de rent faktisk er sjove, og undgået, at de er blevet pinlige og platte, hvilket ellers er en faldgrubbe, som mange komedier ryger i.

Desuden opnår “Droppet af Sarah Marshall” det, som ikke lykkes for særlig mange film i denne genre – nemlig at fordele komik og romantik ligeværdigt i stedet for at lægge størst vægt på romantikken, hvilket er mere reglen end undtagelsen inden for denne genre. Med kendskab til producereteamets tidligere film kunne man godt frygte, at en stor del af humoren ville være placeret under bæltestedet, men det er ikke tilfældet. Det betyder dog ikke, at filmen er fuldstændig stueren, da den indeholder en del sexreferencer og til tider går lidt for meget under bæltestedet. Men ellers holder filmen sig for god til at synke ned på drengerøvsplan, der kun består af sjofel omtale af diverse kropsdele.