Thunderball – Ultimate Edition
Udgivet 2. sep 2006 | Af: The Insider | Set på DVD
Plottet er heller ikke nært så medrivende eller forførende som i de foregående film. Der mangler vitterligt et godt dilemma, hvor man her i “Thunderball” har forbryderorganisationen S.P.E.C.T.R.E., der kræver 100 millioner dollars for ikke at sprænge en engelsk eller amerikansk storby i luften med de to atombomber, organisationen har stjålet. Det er en ret ordinær og kedelig idé. Filmens hovedskurk, Largo, bliver egentlig spillet ganske nydeligt af italienske Adolfo Celi, som med klap for øjet og en snerrende, kommanderende attitude måske er filmens mest mindeværdige personlighed. Men han udvikler sig ikke meget, og Celi synes ofte bare at køre på autopilot.
“Thunderball Boat Show Promo” (3 min.) er en collage af undervandsoptagelser lavet til “Thunderball”, som blev skabt til brug til en særlig bådkonference i 1965. “The Incredible World of James Bond” (49 min.) er en gammel dokumentar, der blev produceret samtidigt med “Thunderball”, hvor der både bliver vist klip fra filmene, klip fra optagelserne og interviews med Ian Fleming. Dokumentaren er lidt for lang og langsommelig, men den er samtidigt herligt gennemsyret af nostalgi.
Under “Mission Dossier”-undermenuen finder vi “Inside Thunderball” (4 min.), “The Thunderball Phenomenon” (30 min.) og “The Making of Thunderball” (27 min.). I “Inside” hører vi om alskens forskelligartede udgaver af “Thunderball”, og vi ser ofte fascinerende klip, der demonstrerer hvor forskellige disse udgaver er – oftest er der tale om en ændring i dialogen. De andre to dokumentarer beskriver alt fra filmens egentlige tilblivelse til dens enorme succes tilbage i 60’erne. “The Making Of”-dokumentaren er dog klart dvd’ens mest prominente del, besiddende adskillige nye interviews.
Alskens billeder og trailere runder pakken af.
“Thunderball” var den første indikation på, at James Bond som filmfænomen – i modsætning til Bond selv – ikke var ufejlbarlig. Filmen er det eneste lavpunkt i Connerys James Bond-karriere, og en film som nok vil appellere endnu mindre til folk, der ikke er tilhængere af Bond. Dvd’en er dog imponerende på næsten alle leder og kanter, så er man Bond-fanatiker er der desværre stadigvæk ingen vej udenom. Alle andre kan godt betragte “Thunderball” som en af de få film i serien, der ikke er den store grund til at eje.
James Bond vender tilbage i ”You Only Live Twice”.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet