NASA har udsendt en liste over de Hollywood-film, som rumfartsorganisationen betragter som de mest fejlfyldte, når det gælder videnskabelig realisme.

Blandt filmene på listen finder man bl.a. “Armageddon”, hvor en asteroide på størrelse med Texas uskadeliggøres af en flok borebisser, “Volcano”, hvor en vulkan pludselig dukker op af jorden i Los Angeles, og “The 6th Day”, hvor Arnold Schwarzeneggers figur – og hans tykke østrigske accent – klones inden for blot få timer.

Men ifølge Donald Yeomans, der er chef for NASA’s Near-Earth Asteroid Rendezvous-mission, som forsker i asteroide-trusler mod Jorden, tager Roland Emmerichs “2012” prisen som den videnskabeligt mest latterlige katastrofefilm.

Se også: Katastrofefilmen “2012” skaber panikstemning – men NASA maner til ro.

Udover at påpege, at filmens katastrofedato tager udgangspunkt i en gammel indianer-profeti, kritiserer Yeomans også filmens forklaring om, at neutrino-partikler fra solen er skyld i overophedningen af Jordens kerne – hvilket resulterer i alt fra jordskælv og tsunamier til dårlige one-liners fra Zlatko Buric. Ifølge NASA er neutrinoer neutrale partikler, der ikke interagerer med fysiske stoffer.

I tilfælde af at man var i tvivl, slår Yeomans desuden fast, at hastigheden, hvormed Jorden ophedes, er ”absurd”.

NASA har dog også pæne ord at sige om et par film, deriblandt “Blade Runner”, som giver et realistisk billede af en verden, som nu kun er otte år ude i fremtiden, og “Gattaca”, hvor en genetisk underlegen mand påtager sig identiteten af en overlegen mand for at forfølge sin drøm om rumrejser.

Læs Filmz’ biografanmeldelse af “2012”.



Vis kommentarer (31)
Gravatar

#11 Riqon 13 år siden

#10 - Det her er jo selvfølgelig noget de siger for at vi ikke skal opdage, at de i virkeligheden er i gang med at bygge en stor ark i Nepal.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#12 Collateral 13 år siden

Collateral slår fast: "2012" er den (en af de) mest latterlige film han nogensinde har set.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#13 Kiksmann 13 år siden

Nu har jeg aldrig set en katastrofefilm som ligefrem var så realistisk at man kunne forvente at det ville ske.
Er det ikke det at filmene er urealistiske som er det fede ved dem? Eller har jeg misforstået noget.
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#14 blaznee 13 år siden

Jeg synes nu The Core tager prisen.. Mener det var det den hed.. Hvor de har det der superbor og borer sig ind til jordens indre for at få kernen til at snurre rundt igen..

Pæææænt sejt bor nok lige :)
Gravatar

#15 Agenten 13 år siden

#14 Maximum boret fra helvede! Satme en skidt film! Meen både Armageddon og 2012 er nu heller ikke film der har udvidet min horisont synderligt... effekterne er fede men bekymrende dårlig historie. Day After Tomorrow ejer jeg dog selv;-)
Killing is easier than breath...
Gravatar

#16 stoffer 13 år siden

#14 - Glem ikke det nyopdagede grundstof Uopnålium (Unobtainium på engelsk).

#13 - Det er vel et smagsspørsgmål. Jeg kan godt lide at katastrofefilm er så realistiske så muligt. Hvis forskellige forhold i en film forklares skal det være en realistisk forklaring ellers skal man lade helt være. Tag Cloverfield f.eks. Den er ikke synderlig realistisk, men netop fordi vi ikke spises af med en eller anden søgt forklaring, virker det (for mig i hvert fald) en smule mere troværdigt.
Now the thing to remember, boys... flies spread disease, so keep yours closed!
Gravatar

#17 Skeloboy 13 år siden

#16 - Unobtainium er ikke noget Avatar har fundet på. http://en.wikipedia.org/wiki/Unobtainium

Har ikke set 2012, The Core eller The 6th Day...eller Gattaca. Generelt er katastrofefilm aldrig gode. Armageddon synes jeg er ganske fed indtil de tager af sted. Day After Tomorrow er dæleme også ringe
Gravatar

#18 Notional 13 år siden

#17 Gattaca er nu en ganske udmærket ukendt filmperle. Den får slet ikke som den fortjener desværre.

2012 var generelt bare en skodfilm. Man håber jo næsten hovedpersonen dør til sidst.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#19 stoffer 13 år siden

#17 - De bruger det også i The Core. Det understreger lidt hvor urealistisk filmen er.
Now the thing to remember, boys... flies spread disease, so keep yours closed!
Gravatar

#20 filmz-loke76 13 år siden

Kruse (7) skrev:
Men det var aldrig en profeti at jorden gik under i 2012. Maya'erne havde bare ikke lavet deres kalender til at kunne gå længere end 2012, men ifølge historikerne så har det intet at gøre med at de forudså at jorden ville gå under der.


Præcis.


Tror aldrig NASA folkene har set nogen Asylum films.
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.

Skriv ny kommentar: