I Storbritannien erstatter Netflix den menneskelige filmcensor med robot. 

De officielle aldersgrænser for film bestemmes af et menneske, der ser og vurderer film. Nu erstatter Netflix mennesket med maskinen.

I første omgang gælder skiftet Storbritannien, hvor Netflix lader en algoritme vurdere, om der i en film er for meget vold, sex eller groft sprog for børn, skriver BBC.

Den menneskelige vurdering fjernes dog ikke helt fra den britiske filmcensur af Netflix-film.

Et levende menneske vil på forhånd se filmene og tagge dem i kategorier som vold og bandeord, hvorefter en algoritme endeligt vil bestemme den korrekte censur.

I første omgang er der tale om et pilot-projekt på et år.

Sidste år blev Netflix beskyldt for at anvende en racistisk algoritme – læs om det her.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: