Den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau, der for alvor er kommet på Hollywoods radar efter sin rolle i HBO’s fantasy-serie “Game of Thrones”, har sluttet sig til den kommende sci-fi-film “Oblivion”, som har Tom Cruise i hovedrollen.

Se også: Tom Cruise slutter sig til sci-fi-braget “Oblivion”.

“Oblivion” foregår i fremtiden, hvor Jorden, som vi kender den, er blevet næsten ubeboelig, og størstedelen af menneskeheden lever over skyerne. De få tilbageblivende mennesker har det samtidig ikke blot svært med de dårlige leveforhold, men også med en race af rumvæsner kaldet Scavengers, som de er konstant kamp med.

Da en ingeniør nede på landjorden en dag opdager en kvinde i et nødlandet fartøj, sætter det gang i en kædereaktion af begivenheder, der til sidst tvinger ham til at stille spørgsmål, som kan ændre verdens tilstand.

Cruise spiller ingeniøren, mens Coster-Waldau har fået rollen som Sykes, en intelligent og fysisk stærk ekspert i militær- og våbenteknologi. Også på filmens rolleliste findes Morgan Freeman som Malcolm Beech, lederen af en gruppe modstandsfolk, Olga Kurylenko som Cruises kone og Andrea Riseborough som den mystiske kvinde i det nødlandede fartøj.

“Oblivion” instrueres af Joseph Kosinski (“Tron: Legacy”) ud fra et manuskript af William Monahan (“The Departed”).

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Batsy 12 år siden

Nam nam olga.

Lyder fedt, kan godt være godt især når Freeman er med!
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#2 Morpheus 12 år siden

Det lyder rigtig spændende, med et fedt og godt cast. Jeg glæder mig.
Gravatar

#3 Jach 12 år siden

Søgte efter de to kvindelige skuespillere på IMDB, da jeg af navn ikke kendte dem, og af udseende kun kender Olga (hot). Hvad jeg kunne se derinde står Nikolaj ikke til filmen og dens titel er ikke offentliggjort.
Så enten har Filmz nogle gode kilder der er fremme i skoene eller så er begge ting på rygte basis.
"Game over man, game over"
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS
Gravatar

#4 JokerzReality 12 år siden

Jach (3) skrev:
Søgte efter de to kvindelige skuespillere på IMDB, da jeg af navn ikke kendte dem, og af udseende kun kender Olga (hot). Hvad jeg kunne se derinde står Nikolaj ikke til filmen og dens titel er ikke offentliggjort.
Så enten har Filmz nogle gode kilder der er fremme i skoene eller så er begge ting på rygte basis.


http://www.deadline.com/2012/02/game-of-thrones-ni...

IMDB er sjældent først ude med sådanne nyheder/opdateringer... Når det gælder film som ikke er udkommet endnu er det typisk op til brugerne at redigere informationerne og op til imdb's admin's at godkende ændringerne, hvilket de næsten altid bliver før filmene er udkommet.

Der er sikkert ingen som har gidet og tilføje NKW til rollelisten endnu.
Gravatar

#5 Jach 12 år siden

#4 Maybe. Bare vant til at læse en nyhed på IMDB flere dage før den kommer på Filmz, hvilket forhåbentligt skyldes grundighed fra Filmz af, hvilket der er ekstremt mangel på i pressen i dag.
Men ser frem til filmen, dog da Cruise er med, kan jeg ikke lade være med at mindes Minority Report.
"Game over man, game over"
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS

Skriv ny kommentar: