Lucasfilm satser stort med deres kommende Han Solo-spinoff, hvor Alden Ehrenreich er på plads som ny, ung kaptajn på Tusindsårsfalken. Nu er manden bag kameraet også på plads.
Se også: LucasFilm gør “Han Solo”-spinoff til ny “Star Wars”-trilogi
Det er den lovende fotograf Bradford Young, der er blevet udvalgt. Young er snart biografaktuel med Denis Villeneuves “Arrival”. Tidligere har han også gjort sig bemærket med film som “Selma” samt “A Most Violent Year”. Nu er han så klar til karrierens hidtil største opgave, skriver MovieWeb.
Det er “Lego Filmen”-instruktør-makkerparret Phil Lord og Christopher Miller, der skal sætte det kommende spinoff i stjernekrigs-søen.
Han Solo-filmen får premiere d. 25. maj i 2018.
#1 Geekalot 8 år siden
#2 Gasivodo 8 år siden
Anthony Ingruber
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(