Phil Lord og Chris Miller er fortid som instruktører på “Star Wars: Han Solo”. Men er afløseren Ron Howard nu også den rigtige? Det forsøger “Apollo 13”-instruktøren nu at overbevise om.
Se også: Lucasfilm fyrer “Han Solo”-instruktører på grund af ‘kreative uenigheder'
For ifølge Howard selv så har instruktøren været fan af “Star Wars” i alle af franchisens 40 år.
Således fortæller Ron Howard til Variety, at han sammen med konen stod i kø to timer på premiere-dagen for “Star Wars: A New Hope”.
Og de var begge så begejstrede, at de efterfølgende stod i kø igen i 90 minutter til endnu en visning.
Men selv om Ron Howard er bragt ind, fordi Lucasfilm var utilfredse med den drejning, som Phil Lord og Chris Miller tog Han Solo i, så begynder Howard næppe forfra:
”Det er lavet en masse fremragende arbejde,” siger Howard om de eksisterende optagelser.
Ron Howards “Star Wars: Han Solo” får premiere i 2018.