Den udskældte 3D-teknologi får nu et ekstra hak i tuden af professor L. Mark Carrier, der er Ph.D. ved Department of Psychology på California State University.
Carrier har i forbindelse med en undersøgelse udspurgt 400 biografgængere om deres oplevelser med 3D-film, og resultatet viser, at 3D ikke giver seerne en mere følelsesmæssig eller indlevende reaktion og heller ikke giver nogen fordele i forhold til 2D, når det gælder om at huske filmen efterfølgende.
Se også: Ridley Scott: Jeg vil aldrig arbejde uden 3D igen.
Derimod viser undersøgelsen, at sandsynligheden for trætte øjne, hovedpine eller synsbesvær bliver tredoblet under 3D-film. For den fornøjelse får biografgængerne så lov til at betale forhøjede billetpriser – hvilket ikke huer alle, der arbejder inden for branchen.
Således udtalte Steven Spielberg fornylig, at han håber, at priserne på 2D- og 3D-film i fremtiden vil udjævnes, så det ikke er noget, folk bider mærke i. Om filmselskaberne og biografkæderne er enige i den udmelding er dog nok mere tvivlsomt.
Se også: Formanden for Danske Biografer svarer igen på Filmz-brugernes 3D-kritik.
#31 quin 13 år siden
Jeg må indrømme, den 3D effekt der var til Tron: Legacy var helt fantastisk i mine øjne.. gav mig fuldstændig samme effekt som da jeg så Avatar.. Må så også indrømme at jeg kun har set Avatar og Tron i 3D, fordi jeg simpelthen ikke har synes det har kunnet betale sig at se resten i 3D..
#32 Lord Beef Jerky 13 år siden
#33 Bony 13 år siden
EDIT: Nu ser jeg pludselig, at Benway allerede har skrevet en artikel om 3D. Men var der ikke snak om, at der skulle laves et 3D indslag nu her snart? :-/
#34 chandler75 13 år siden
#35 Sjølle 13 år siden
Jeg kan sagtens se hvad du mener, og du har ret, jeg opildner måske bare, med den tone jeg selv smed ud.... jeg blev bare provokeret af at blive kategoriseret som et får, fordi jeg rent faktisk hygger mig fint med 3D
#36 Corgan 13 år siden
Yup, det er uheldigt... men når undersøgelsen er baseret på 2 dårlige eksempler på 3D (om det så er konverteret eller ej) og 1 god, så er det uundgåeligt at resultatet bliver derefter. Undersøgelsen går jo ud på hvilken oplevelse folk går derfra med, og når de bliver præsenteret for film der faktisk er blevet udskældt for netop at have en dårlig 3D effekt, er det temmelig indlysende at effekten også bliver udskældt i test-resultatet.
Det er trist at forbrugeren skal betale den forhøjede billetpris, for en oplevelse der kan skade det samlede indtryk af filmen.
Jeg forstår ikke helt hvorfor man skal betale en højere pris for at se en film i 3D. Hvis det er pga brillerne, kan man bare sætte en pris på dem og så lade folk vælge om de vil genbruge (og derved spare den forhøjede pris) næste gang de ser en film i 3D.
Hvad er egentlig grund til at vi skal betale mere? Vi betaler jo ikke mere for at se en film i surround sound.
#37 Slettet Bruger [395236571] 13 år siden
Var det ikke Cameron brugte bedre indtjening som et argument for 3D? Så grunden er vel at trække flere penge ud af forbrugerne.
Jeg har umiddelbart ikke set/læst noget, der modargumenterer det og jeg synes bestemt at tilgangen til 3D understøtter den tanke, når man har så travlt med at klistre 3D på alle film og overdynge forbrugerne med tvivlsomme konverteringer.
Givet, der er sikkert filmfolk derude, der har en kreativ tilgang til brugen, men det er bestemt ikke det generelle indtryk man får.
#38 xero--- 13 år siden
#39 Djibyman 13 år siden
#40 Spirit 13 år siden