Emerald Fennells vilde nyfortolkning af Emily Brontës klassiker har sat gang i en heftig debat. Nogle kalder den formeksplosiv og erotisk elektrisk – andre en stiløvelse uden følelsesmæssig tyngde.
Siden udgivelsen i 1847 har Wuthering Heights – på dansk Stormfulde højder – været filmatiseret adskillige gange. Den første stumfilm kom allerede i 1920, og siden har især versionerne fra 1939 og 1992 sat sig i publikums bevidsthed. Instruktører som Luis Buñuel, Jacques Rivette og senest Andrea Arnold i 2011 har budt på vidt forskellige tolkninger af fortællingen om Cathy og Heathcliff – kærlighedsdramaet, hvor begær, jalousi og hævn æder alt.
Nu har Emerald Fennell, kendt for Promising Young Woman og Saltburn, kastet sig over den gotiske romanklassiker med Margot Robbie og Jacob Elordi i hovedrollerne. Og reaktionerne i Danmark er alt andet end entydige.
Erotisk chok og formmæssig overflod
Hos Ekko kvitterer Kristian Ditlev Jensen med fem stjerner og kalder filmen “så formeksplosiv og intens erotisk, at man gang på gang gisper efter vejret”. Han sammenligner oplevelsen med Moulin Rouge! og Francis Ford Coppolas Bram Stoker’s Dracula og beskriver filmen som et kalejdoskopisk sansebombardement.
Allerede åbningsscenen – en hængning vist i realtid, hvor døden og seksualiteten flettes sammen – sender ifølge Ekko chokbølger gennem salen. Fennells univers er ifølge magasinet gennemført ekspressivt: blodrøde farver, teatralske kulisser, skift mellem clubmusik og barok, og et kamera, der svæver frit gennem rummene.
Ekko fremhæver især filmens kompromisløse æstetik og kalder den “postmoderne og æstetisk begærlig”.
Også Vi Elsker Serier er overvejende positiv og giver fire stjerner. Her beskrives filmen som “berusende, men langt fra perfekt”. Anmelderen peger på, at filmen bevidst spiller på alle tangenter – med lyst, død, jalousi og forfald i ét stort, anakronistisk univers. Emerald Fennell roses for sit stærke greb om formen, selv om følelserne indimellem holdes “lidt ud i strakt arm”.
Spektakulær – men tematisk tynd
Hos Information er tonen mere forbeholden. Her kaldes filmen et “spektakulært udstyrsstykke, men også en tynd kop te”. Avisen roser produktions- og kostumedesignets detaljerigdom, men mener, at Fennell er mere optaget af at skildre sex og klamhed end had, forråelse og kærlighed – de centrale temaer i Brontës roman.
Kritikken går på, at filmen lægger større vægt på stil end substans. Titlen er endda forsynet med anførselstegn for at signalere afstand til forlægget – et greb, som understreger, at der er tale om en fri fortolkning.
Den internationale kritik har været endnu hårdere. The Independent gav blot én stjerne og kritiserede tonen som “klynkende tam”, mens The Guardian beskrev filmen som “kvasi-erotisk” og “kunstigt sørgmodig”. The New Yorker talte om toneforvirring mellem det dramatiske, ironiske og teatralske.
Kontroversiel casting og zeitgeist
Allerede ved annonceringen i 2024 blev filmen genstand for debat. Mange fans satte spørgsmålstegn ved castingen af Margot Robbie og Jacob Elordi, som ifølge kritikere afviger fra romanens beskrivelser – særligt Heathcliffs etnicitet. Brontë beskrev ham som “dark” og “gypsy”, hvilket historisk har affødt mange tolkninger.
Samtidig har Robbie og Elordis flirtende kemi på pressejunkets pustet til spekulationer om en mulig romance – noget, som ifølge filmkritiker Ann Lind Andersen kan ses som klassisk “showmance”-markedsføring, der øger publikums nysgerrighed.
At filmatisere Wuthering Heights er altid en balancegang mellem respekt for klassikeren og viljen til fornyelse. Andrea Arnolds rå, ultrarealistiske version fra 2011 stod i skarp kontrast til de mere romantiske tidligere udgaver. Fennells version går i den stik modsatte retning: maksimal stil, maksimal sensualitet.
Resultatet? En film, der enten opleves som en modig genfortryllelse eller en overæstetiseret stiløvelse.
En ting er dog sikkert: Emerald Fennell har ikke lavet en forsigtig klassikerfortolkning. Hun har lavet sin egen. Og det er måske netop derfor, at Wuthering Heights i 2026 føles lige så stormfuld som den hede, historien udspiller sig på.
