Fox har angiveligt sat Ridley Scotts sequel til “Alien: Covenant” på pause på ubestemt tid. Parallelt med det begynder Neill Blomkamp nu igen at tease for den ellers aflyste “Alien 5” med to nye stykker concept art, som du kan se lige her.

Se også: Neill Blomkamps “Alien”-film bliver sat på pause

Det er “District 9”-instruktøren, der nu selv på Instagram teaser disse to stykker concept art. Og det er interessant.

For tre år siden teasede Blomkamp nemlig også lignende concept art, hvilket blev fulgt op af en officiel melding om, at “Alien 5” var på vej med Neill Blomkamp som instruktør.

“Alien 5” skulle give Sigourney Weaver i rollen som Ripley en værdig afsked med “Alien”-universet.

Men den nye fortsættelse til James Camerons “Aliens” blev aldrig til noget. Den blev droppet til fordel for den originale “Alien”-instruktør Ridley Scott, der kom på banen med endnu en prequel; “Alien: Covenant”.

“Covenant” blev som bekendt en Box Office-skuffelse, hvilket angiveligt har lukket ned for mere “Alien” fra Scotts hånd. Det kan altså muligvis igen åbne døren for Neill Blomkamp og “Alien 5”.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Gorman 6 år siden

Tja hvorfor ikke. Lad os da se om det kan gøres rigtig godt igen :-)
Men det er nok lidt som med Star wars, svært at stille fans tilfreds.
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#2 kb420 6 år siden

Covenant var også bare mega dårlig og utrolig han bliver ved med de sequels? Lav dog i stedet en sequel til Gladiator?

Syntes man burde give Neill en chance og Copley skal også være med.
Gravatar

#3 Johnny42 6 år siden

Jeg er måske en af de få, der godt kan lide hele Alien trilogien 1-3, og den giver den perfekte afslutning på Sigourney Weavers karakter i filmen, så det der med at hun dukker op i en alternativ tidslinje, der fortsætter efter Aliens, hvor Alien 3 ikke har fundet sted, kan jeg ikke se meningen med.

Hovedkarakteren i Aliens filmene er nu en gang Xenomorph-erne, og det er dem jeg er interesseret i at se. Kom med en ny menneskelig karakter mand/kvinde, som vi kan følge og føle noget for. Man behøver jo ikke altid vende tilbage til det man havde engang.

I og med Blomkamp vel har teaset den film de sidste 5 år, så er jeg også usikker på om den overhovedet bliver til noget.
Gravatar

#4 Geekalod 6 år siden

alien3 var noget bras så fint nok hvis tidslinjen fortsætter efter Aliens.
Gravatar

#5 Johnny42 6 år siden

#4 Forskellige meninger, men det jeg synes er det bedste ved Aliens, er gyser horror-elementerne som man ser i Alien 1 + 3.
Gravatar

#6 Geekalod 6 år siden

Johnny42 (5) skrev:
#4 Forskellige meninger, men det jeg synes er det bedste ved Aliens, er gyser horror-elementerne som man ser i Alien 1 + 3.


sådan foretrækker jeg det også men b-films cgi alien og den elendige klipning ødelægger al stemning i hvad der ellers kunne have været en fantastisk film. det er ikke for sjov at fincher ikke vil kendes ved den.
Gravatar

#7 BowieCool 6 år siden

Kan se, at CDON allerede har den under kommende bluray udgivelser :-)

http://cdon.dk/film/alien_5_(2018)_(blu-ray)-34898...

Skriv ny kommentar: