20th Century Fox har netop udsendt et nyt tv-spot til den længe ventede “”X-Men: Days of Future Past””, der forbinder den originale “X-Men”-trilogi med castet fra “X-Men: First Class”. Klippet sætter fokus på de onde Sentinels, som truer menneskeheden.
Se også: Få en smagsprøve på åbningsduellen i “X-Men: Days of Future Past”
“X-Men: Days of Future Past” er baseret på tegneseriehistorien fra 1980’erne af samme navn. Omdrejningspunktet i tegneserien er en dystopisk fremtid, hvor størstedelen af verdens mutanter er blevet tilintetgjort af gigantiske robotter – de såkaldte Sentinels.
I filmen vender Hugh Jackman vender tilbage som Wolverine, og derudover medvirker navne som Halle Berry, James McAvoy, Michael Fassbender, Jennifer Lawrence, Patrick Stewart, Ian McKellen, Peter Dinklage og Ellen Page i denne stjernespækkede tegneseriefilmatisering.
“X-Men: Days of Future Past”, som er instrueret af Bryan Singer (“X-Men 2”) og skrevet af Simon Kinberg (“X-Men: The Last Stand”, “Jumper”), får biografpremiere den 22. maj i år.
#1 Morpheus 10 år siden
#2 MMB 10 år siden
Meget mystisk. Jeg kan ikke umiddelbart reproducere dit problem. Har du prøvet at slette dine cookies og din browserhistorik for at se, om det er det, der muligvis driller?
#3 Kviesgaard 10 år siden
Er det efterhånden ikke ved, at tage overhånd med alle de trailere og tv-spot med mere, som udkommer op til en films premiere? Selv har jeg det sådan, at jeg gerne vil overraskes, når jeg tager ind og skal se en film i biografen. Men efterhånden føler jeg, at man skal kigge længere og længere efter overraskelserne, da trailere og tv-spot har flået al gavepapiret af pakken ( om så at sige ), og at der efterhånden kun er tilbage og få bekræftet i biografen, hvad man allerede på forhånd havde fået serveret i trailerne med mere.
Grunden til mit måske lidt sure opstød her, kommer i forbindelse med, at jeg i går var inde og se Captain America: The Winter Soldier ( for 3. gang vel og mærke ), og der i biografsædet føler jeg det er lidt svært og undgå, når man får smækket endnu en trailer for X-MEN: Days of Future Past i hovedet.
Jeg forsøgte skam ellers, dengang det drejede sig om Prometheus, men hvor det gik fint nok med at lukke øjnene, så fandt jeg det straks svære at gentage kunsten med ørerne. Derfor har jeg også opgivet den taktik.
For mig personligt er en trailer eller måske 2 nok. De skal gøre mig opmærksom på, at denne film snart lander i biografen, og så skal de gerne friste, så jeg nok engang hopper i med begge ben først og indløser en biograf billet til forestillingen. Hvad angår X-MEN: Days of Future Past, så har jeg vist for længe siden besluttet, at den skal ses. Derfor har jeg ikke noget som helst behov for, at man serverer alle godbidderne fra filmen, inden den overhovedet er tilgængelig i det medie, som den er skabt til, altså biografen.
Det er måske også på sin plads og nævne, at jeg ikke har set ovenstående tv-spot. Her har jeg nemlig den mulighed, som jeg savner i biografen, nemlig den at jeg snildt kan lade være med, at se det pågældende klip, hvilket jeg er meget taknemlig for.
Hvis nogen har kommentarer til mig angående mit indlæg, så kan jeg desværre ikke besvare dem i dag, da jeg om kort tid sætter kursen nordpå, for at besøge mine bedsteforældre. Men folk skal da være velkommen til, at kommentere på mit indlæg, så længe det er i en sober og konstruktiv tone.
På forhånd tak og god søndag.
#4 Morpheus 10 år siden
Det er også gået i sig selv nu ser det ud til.
Kviesgaard:
Jeg er fuldstændig enig og kunne ikke sige det bedre selv. Jeg ser som regel også bare en enkelt trailer og venter så, så vidt muligt, til biograf oplevelsen, da den så vil være endnu bedre. Jeg har også kun set den nyeste X-men trailer fordi jeg var i biografen og se Amazing Spider-Man 2 og det ærgrer mig jeg har det, for det ser godt nok ud til de viser meget af filmen.
Det var bedre dengang hvor trailere udkom tættere på bio premiere datoen, så de ikke kunne nå at smide så meget ud.
#5 HighFlyer15 10 år siden
Kan man nu ikke engang holde franchises i sine egne film. Jeg forventede noget ledende op til The Sinister Six i The Amazing Spiderman 3, men nej. X-Men spoiler klip.
#6 Ispep 10 år siden
Fuldstændig enig!! Det værste er vel de-der 10 minutters klip/smagsprøver som også udkommer og så har man faktisk set det meste af en film. En teaser og en trailer burde vække appetitten og personligt er jeg også stoppet med at læse omtalen af en film jeg ikke har set.
#7 Kviesgaard 10 år siden
Jeg takker for tilbagemeldingerne. Det var rart lige og få loddet stemningen og få afklaret, om jeg kun var den eneste, der oplevede mængden af trailere som et problem eller ej.
#8 T. Nielsen 10 år siden