Street-kunstneren Banksys dokumentarfilm “Exit Through The Giftshop” er nomineret til en Oscar for bedste dokumentarfilm, men Oscar-akademiet ved ikke, hvordan de skal løse situationen, hvis den engelske graffitikunstner og politiske aktivist skulle gå hen og vinde.

Banksy er kendt for at have skjult sin identitet, siden han startede med at male graffiti, men har før optrådt med hættetrøje eller maske på.

Direktøren for akademiet udtaler ”Det sjove, men foruroligende scenarie er, hvis filmen vinder, og fem mænd i abe-masker kommer op på scenen, og de alle siger ‘Jeg er Banksy!’ – hvem skal man så give den til? Vi bliver nødt til at have en procedure på plads.”

Præsidenten for akademiet Tom Sherak har lavet en aftale med filmens producer Jaimie D’cruz om, at han evt. kan modtage statuetten på Banksys vegne, hvis filmen skulle gå hen og vinde. Men om Banksy er med på den eller også vil dukke op vides ikke.

Oscar-showet løber af stabelen 27. februar.

Se også: Derfor vinder “Kongens store tale” Oscar for bedste film.



Vis kommentarer (40)
Gravatar

#1 Saenjaina 13 år siden

Han hedder Banksy. Ikke Bansky.
Gravatar

#2 frahm-2 13 år siden

Det ville være et fantastisk Oscar-moment.
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com
Gravatar

#3 Bruce 13 år siden

Gi' ham den Oscar og et forlæg på nogle millioner for rens af vægge.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#4 X&O 13 år siden

Bruce (3) skrev:
Gi' ham den Oscar og et forlæg på nogle millioner for rens af vægge.


Det kan diskutteres om det han laver er hærværk. Jeg mener det er moderne kunst. Provokerende, men kunst ikke desto mindre.

Jeg har endnu ikke set de andre nomineret dokumentarer, men den her er i hvertfald virkelig interessant.
Gravatar

#5 frahm-2 13 år siden

#4
Enig. Meget af det minder lidt om det man fandt på berlinmuren i sin tid. Det har et budskab og er ikke bare et hjernedødt tag.
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com
Gravatar

#6 elwood 13 år siden

Hans intro til The Simpsons var hvertfald genial!
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#7 Bruce 13 år siden

#4 Nu er syn på kunst ganske subjektivt og det syn endog ret ligegyldigt, når der er tale om skænding af den personlige ejendomsret, som i øvrigt er ukrænkelig i de fleste vestlige lande. Sikkert ganske morsomt at skulle bekoste tusinder af kroner hver gang kunsten skal fjernes. Jeg ville blive fucking pissed hvis jeg skulle have facade på
Min ejendom renset fordi nogle mener de kan tillade sig at smide deres skriblerier overalt uanset om disse er kønne eller ej.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#8 davenport 13 år siden

I Kolding har de givet graffiti malerne deres egen tunnel, som de dekorerer flittigt i, og har gjort det i måske 15 år. Men der er stadig tags overalt, hvilket jeg finder åndsvagt.
...Og dem der har malet på Jellingstenene skulle da lige hænges for landsforræderi!
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#9 Graversen 13 år siden

#7 Tro mig hvis Banksy laver det mindste stykke street-art på din ejendom, så kan du ikke tillade dig andet end at klappe i dine små hænder.

Tilbage i 2007, før man kendte til hans dokumentar film, eksisterede der allerede eksempler på salg af mure med Banksy's street art.:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/entertainment/7187123.s...
Begge eksempler i artiklen blev hver i sær solgt for over 1,8 mio kr., vil du stadig blive pissed hvis han smed sit såkaldte skribleri på din ejendom?
Who else's opinion would it be?
Gravatar

#10 Riqon 13 år siden

X&O (4) skrev:
Det kan diskutteres om det han laver er hærværk. Jeg mener det er moderne kunst.


Kan det ikke være begge dele?
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: