Hvis du tror, at “The Social Network” eller “Inception” vinder Oscar for bedste film, så tager du fejl. I hvert fald hvis man skal tro MSNBC, der allerede nu har udråbt vinderfilmen: “Kongens store tale”.

Se også: Weinstein vil ændre “Kongens store tale” for at tjene flere penge.

Filmen, som først får premiere i Danmark efter Oscar-showet, er historien om Kong George 6. af Storbritannien, der havde store problemer med sin stammen, og hans kamp for at gennemføre sin første store tale til folket med hjælp fra talepædagogen Lionel Logue.

Ifølge MSNBC vil filmen vinde Oscaren af flere forskellige årsager, bl.a. fordi:

- Mange af medlemmerne af Oscar-akademiet har sandsynligvis kun set filmen på en tilsendt dvd-screener, og historiske britiske film med folk i kostumer gør sig bare bedre på den lille skærm end f.eks. “The Social Network”, der til forveksling kunne ligne en tv-film.

– De større filmpriser er allerede uddelt, og her har “Kongens store tale” markeret sig som vinder flere gange – senest da Tom Hooper modtog DGA-prisen for bedste instruktør, og Colin Firth vandt SAG for bedste mandlige skuespiller. “The Social Network” vandt godt nok Golden Globe for bedste film, men det har de fleste nu glemt. Desuden uddeles Golden Globe af Hollywoods udenlandske presse og ikke af filmfolk fra Hollywood, som er dem, der vælger Oscar-vinderne (samt DGA- og SAG-vinderne).

– Myten om, at de gamle Oscar-akademimedlemmer løbende erstattes af nye, unge medlemmer (der måske ville foretrække de mere moderne “The Social Network” eller “Inception”) er netop det – en myte. Gamle akademimedlemmer forsvinder ikke – de bliver bare erstattet af nye gamle.

Om MSNBC har ret vil vise sig, når det store Oscar-show løber af stabelen 27. februar. “Kongens store tale” kan ses i biograferne herhjemme 3. marts.

Klik her for at se en række billeder fra “Kongens store tale”.



Vis kommentarer (47)
Gravatar

#1 ollethem 13 år siden

Har set alle de oscar nomi. for bedste film (undtagen true grit - glæder mig!) og vil sige at kongens store tale ligger på en 1. eller 2. plads i min bog.
Dave Dee, Dozy, Beaky, Mick and Tich.
Gravatar

#2 Bruce 13 år siden

Mangler to, deriblandt Kings Speech og jeg håber dæleme også, at det bliver den, ud fra den betragtning, at jeg ikke synes nogle af de andre er "den store Oscar film".
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#3 LukasAgerskov 13 år siden

Nu har jeg også set de fleste (Mangler dog True Grit og Winthers Bone) Syntes også bestemt at Kongens store tale har været en af de bedste film nomineret i år. Hos mig ligger den lidt mellem den, The Social Network og 127 Hours
Gravatar

#4 JTToft 13 år siden

Jeg tror også mest på "The King's Speech" - den var virkelig formidabel!
Jeg mangler dog stadig at se "The Fighter" og "True Grit".
Gravatar

#5 mizz-depp 13 år siden

Mangler at se The Kids Are All Right, Winter's Bone og The Fighter, men jeg håber også med hele mit hjerte at The King's Speech vinder..
Gravatar

#6 Djibyman 13 år siden

Så traileren forleden da jeg var inde og se Black Swan, og jeg var solgt, den skal ses ligeså snart det er muligt;-)
I never Apologize, i´m sorry but that´s just the way i am.
Gravatar

#7 X&O 13 år siden

Jeg holder stadig på at King's Speech vinder bedste film, mens Fincher nupper bedste instruktør. Uanset hvad, er jeg sikker på at Social Network, vil være den film man om mange år ser tilbage på som den film der burde have vundet.
Gravatar

#8 Betelgeuse 13 år siden

Ja, vi har jo desværre ikke mulighed for at se The King's Speech her i Danmark inden Oscar showet, hvilket er ærgeligt. 2010's bedste film var efter min mening Black Swan, men tror nu stadig, at The Social Network ender med at snuppe bedste film prisen.
Gravatar

#9 sinfiction 13 år siden

Jeg vil ikke afskrive The Social Network lige med det samme. Jeg er enig i at Golden Globes ikke rigtig betyder noget. Det er mere end chance for de udenlandske journalister at lefle for de kendte. The Tourist og Burlesque nomination i år. (Læs. LOL)

Grunden til jeg ikke vil afskrive The Social Network endnu er at den har vundet hos alle Critic's Awards i USA - http://www.imdb.com/features/oscars/2011/criticsaw...
og vundet hos Critics Choice Awards.

Men man ved jo aldrig med Oscar's - de kan være noget så uforudsigelige når det kommer til Bedste Film kategorien.

Jeg glæder mig meget til at se The King's Speech når den kommer til DK, og den er sikkert en ligeså værdig vinder som The Social Network, som jeg rigtig godt kunne lide. Mest fordi jeg ikke havde regnet med den vil være så god.

Bedste film - The Social Network. Instruktør - David Fincher. Mandlige hovedrolle - Colin Firth. Kvindelige hovedrolle - Natalie Portman. Man. Birolle - Christian Bale. Kvin. Birolle - Melissa Leo. Adapted Screenplay - Aaron Sorkin for Social Network. Originalt Screenplay - Inception/The King's Speech.
Gravatar

#10 tiany 13 år siden

#9
Men en ting er kritikerne, noget andet er når det er film-folkene selv, der skal uddele priserne :)
Valar morghulis

Skriv ny kommentar: