Jeff Fowler skal også instruere en fortsættelse til biografhittet “Sonic the Hedgehog”.
Den er aktuelt den næststørste biograftitel i 2020 – kun overgået af “Bad Boys for Life”.
Derfor er det næppe så overraskende, at Paramount nu annoncerer “Sonic the Hedgehog 2”.
Jeff Fowler får genvalg som instruktør, hvilket også gælder manuskript-makkerparret Pat Casey og Josh Miller, skriver Variety.
“Sonic the Hedgehog” fik ellers en hård fødsel med massiv fankritik i kølvandet på den første trailer i 2019 – Sonic lignede ikke Sonic fra videospillene, lød det.
Derfor valgte Paramount at udskyde premieren fra 2019 til 2020, mens man ændrede animationen.
Læs også ‘“Sonic” løber fra “Detective Pikachu” – sætter ny rekord‘.
“Sonic the Hedgehog” har globalt solgt biografbilletter for over 300 millioner dollars.