Peter Jackson kunne for nylig ved en fagmesse for filmindustrien vise 10 minutter af den med spænding ventede “Hobbitten: En uventet rejse”, men de første klip fra filmen blev modtaget med blandede reaktioner.

Det var især den nye teknologi, som filmen anvender, der rejste kritik. Hvor de fleste film optages med 24 billeder pr. sekund, er “Hobbitten: En uventet rejse” optaget med 48. Det skulle angiveligt give et klarere billede, forbedre oplevelsen ved hurtige panoreringer og modvirke hovedpine ved 3D-fremvisninger.

Se også: Nyt knivskarpt billede fra “Hobbitten: En uventet rejse”.

Men flere af de tilstedeværende var langt fra begejstrede for fremvisningen og mente, at billedet var alt for præcist og klart. I stedet for at virke “filmisk” vakte det ifølge iagttagere minder om sæbeoperaer på tv og reality-tv.

Peter Jackson reagerer nu på de negativ røster og udtaler, at teknologien er kommet for at blive.

”Der er ingen, der stopper. Denne teknologi vil fortsat blive udviklet. Til at begynde med virker det usædvanligt, fordi du aldrig før har set en film på den måde. Det er en ny oplevelse, men det varer ikke ved resten af filmen igennem,” siger Jackson.

Instruktøren mener, at reaktionerne vil være anderledes, når publikum for alvor ser teknologien i den færdige film og i stedet for at rynke på næsen får mulighed for at leve sig ind i historien.

Under alle omstændigheder ser det ud til, at man lige så godt kan begynde at vænne sig til den nye teknologi. Til den kommende “Avatar 2” har James Cameron således tænkt sig at lave filmen med ikke mindre en 60 billeder pr. sekund.

“Hobbitten: En uventet rejse” kan ses i danske biografer 12. december.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (63)
Gravatar

#31 SiniSael 12 år siden

Altså hva med at slå koldt vand i blodet? o.O

Altså 3D virkede da osse som en døgnflue (om endt så i meget kort, også desværre viste det sig at være en gang møg som stadig stinker(imho))

Jeg glæder mig til at se en ordentlig produktion i et klart bedre format uden at der er trukket et lorte filter henover som fjerner noget af oplevelsen. Nu er vores eneste samligningsgrundlag lorte serier som ikke splider penge på et tv filter også reality tv(som vi bare TOTALT ælsker -.-)

Indrømmet kan tit forskel når de bruger de forskellige formater, men mon ikke du glemmer det et stykke inde EFTER du har vænnet dig til.

Mindes jeg heller ikke lide HD så jeg så det i en forretning, nu ser jeg kun min 720p ^^,
Gravatar

#32 davenport 12 år siden

Gad vide om billetprisen ikke havner på små 200,- for den her?
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#33 misuma 12 år siden

Det tror og håber jeg ikke. Hvis det bliver tilfældet, kommer der til at være langt mellem mine biografture.
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#34 Slettet Bruger [1285599610] 12 år siden

Jeg tvivler nu på, at biograferne kan sælge den teknologi på samme måde, som de har gjort 3D.

3D i film er alligevel noget der har været i folks bevisthed siden 1950'erne, mens en højere FPS nok mere ligger på niveau med lydsystemernes indtog i de danske biografer i 90'erne, hvor THX-certificering var det fede.

Jeg kender ikke ret mange "almindelige" biografgængere, selv i dag, der har et forhold til THX-mærket, heller ikke DTS, Dolby et-eller-andet o.s.v.

Ingen tvivl om at fokus på lydsystemerne for ca. 20 år siden havde en positiv effekt på biografoplevelsen, hvilket denne teknologi måske også har, men jeg vil godt se en PR-mand sælge en billet til hr. og fru Danmark, hvor man tager 30 kr. ekstra for 48 FPS i stedet for 24 FPS, ligesom man gør med 3D.

Jeg tror sgu den bliver svær at sælge til andre end film-/tekniknørder.
Gravatar

#35 MMB 12 år siden

#34

Enig, og jeg kan næsten ikke se, hvordan man kan mene andet. =)
Gravatar

#36 nwinther 12 år siden

utyske (34) skrev:
Jeg kender ikke ret mange "almindelige" biografgængere, selv i dag, der har et forhold til THX-mærket, heller ikke DTS, Dolby et-eller-andet o.s.v.

Ingen tvivl om at fokus på lydsystemerne for ca. 20 år siden havde en positiv effekt på biografoplevelsen, hvilket denne teknologi måske også har, men jeg vil godt se en PR-mand sælge en billet til hr. og fru Danmark, hvor man tager 30 kr. ekstra for 48 FPS i stedet for 24 FPS, ligesom man gør med 3D.


Enig - lyden sælger ingen billetter. Hvis en film er lavet i stereo, så er der næppe nogen som bemærker det - ligeså med surround mv. - hvis en film ikke udnytter det (f.eks. et drama eller lign.) er det komplet ligegyldigt. Og det er også tilfældet med såvel 3D som højere framerate. Der er ikke sådan at folk er gået ud af biografen i en århundrede med hovedpine, fordi framerate var for lav - og nu har de fundet en løsning. Som med 3D er det i al væsentlighed noget gejl som ikke har reel indflydelse på filmmediet. Surround har heller ingen effekt - selvom det nok er standard, er det nok kun lydmandens opgave som har ændret sig.
"I, for one, welcome our new insect overlords" - Kent Brockman
Gravatar

#37 Dafojk 12 år siden

Er der nogen der har et link til de 10 minutter der? Det må være lagt på nettet i en eller anden form :)
Gravatar

#38 HighFlyer15 12 år siden

Det er netop det at det blev optaget så "dårligt" at det virkede som en film, nu hvor man kommer op i HD og alt andet pjat med flere fps, så minder det mere og mere om en film, som jeg selv har strikket sammen med mit eget kamera.
Det ser grimt ud.. Svært at forklare, men det er bare nemmere at se at det er et film set istedet for en verden jeg ikke selv kunne befinde mig i.

Køber stadigvæk alle film på dvd, da bluray kvalitet ødelægger film oplevelsen for mig.
Gravatar

#39 Slettet Bruger [1285599610] 12 år siden

#38 -

Ooookay....
Gravatar

#40 PredatorX 12 år siden

HighFlyer15 (38) skrev:
Det er netop det at det blev optaget så "dårligt" at det virkede som en film, nu hvor man kommer op i HD og alt andet pjat med flere fps, så minder det mere og mere om en film, som jeg selv har strikket sammen med mit eget kamera.
Det ser grimt ud.. Svært at forklare, men det er bare nemmere at se at det er et film set istedet for en verden jeg ikke selv kunne befinde mig i.

Køber stadigvæk alle film på dvd, da bluray kvalitet ødelægger film oplevelsen for mig.


Hvad er det der foregår?
thecleansing.net : you call we kill

Skriv ny kommentar: