Disney har annonceret endnu en original Pixar-film til 2020, og den har titlen “Soul”.

Pixar har tidligere sagt, at de skifter strategi efter “Toy Story 4”. De vil kun lave originale animationsfilm i den nærmeste fremtid – læs om strategien her.

Med den strategi in mente har Pixar tidligere afsløret “Onward” – inklusiv en trailer – og nu annoncerer de en mere, nemlig “Soul”, skriver Variety.

Der er ikke mange detaljer om “Soul” på nuværende tidspunkt udover dens tagline: “Har du nogensinde undret dig over, hvor din passion, dine drømme og dine interesser kommer fra? Hvad er det, som gør dig til dig?

Hvis titlen og denne tagline giver associationer til Pixar-filmen “Inderst inde”, er det måske ikke helt tilfældigt.

Pete Doctor, der vandt Oscars for netop “Inderst inde” og “Op”, er instruktør på “Soul”.

“Onward”, eller “Fremad” i Danmark, har premiere den 5. marts, og “Soul” får dansk premiere den 27. august 2020 – lidt over to måneder efter den amerikanske premiere den 19. juni.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: