”Who ya gonna call?” “Ghostbusters 3”, som mange fans gennem årene troede blot ville blive i ønsketænkningsfasen, ser nu ud til at kunne blive en realitet – og endda inden for en rimelig fremtid.
Ovenpå det kommende “Ghostbusters”-videospil, hvori de fire originale skuespillere – Dan Akroyd, Bill Murray, Harold Ramis og Ernie Hudson – har leveret stemmer til deres berømte spøgelsesjægerkarakterer fra New York, vil et nyt rygte vide, at kvarteten nu også er blevet enige om at gentage deres roller i en tredje film, der følger op på den originale gyserkomedie fra 1984 og dens fortsættelse fra 1989.
Angiveligt skal de aldrende Ghostbusters i den nye film overrække deres protonskydere til en ny generation af spøgelsesjægere, der skal hjælpe byen med dens plagende gengangeraktivitet. Og ifølge en kilde, skulle dette yngre team bestå af Seth Rogen og slænget fra “The 40-Year-Old Virgin”, som gennem de seneste år har lavet en god portion komedier sammen.
Idéen omkring at medtage et yngre hold af Ghostbusters stemmer fint overens med, hvad Ramis tilbage i 2005 kunne fortælle om den historie, som han og Aykroyd i sin tid havde udtænkt som en mulig “Ghostbusters 3”.
I den omtalte filmidé, som da bar titlen “Ghostbusters Go to Hell”, skulle de fire spøgelsesjægere have rekrutteret et nyt ungt hold af aspiranter. Sammen havner de i et special effects-helvede, der var udtænkt som en parallel verden, hvor alt var gået i stå i et flammende New York. Her skulle de finde vej til George Washington Bridge i New Jersey for at finde Himlen.
#11 thomas040 16 år siden
#12 filmz-Luxen 16 år siden
#13 enfilmnørd 16 år siden
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.