”Who ya gonna call?” “Ghostbusters 3”, som mange fans gennem årene troede blot ville blive i ønsketænkningsfasen, ser nu ud til at kunne blive en realitet – og endda inden for en rimelig fremtid.

Ovenpå det kommende “Ghostbusters”-videospil, hvori de fire originale skuespillere – Dan Akroyd, Bill Murray, Harold Ramis og Ernie Hudson – har leveret stemmer til deres berømte spøgelsesjægerkarakterer fra New York, vil et nyt rygte vide, at kvarteten nu også er blevet enige om at gentage deres roller i en tredje film, der følger op på den originale gyserkomedie fra 1984 og dens fortsættelse fra 1989.

Angiveligt skal de aldrende Ghostbusters i den nye film overrække deres protonskydere til en ny generation af spøgelsesjægere, der skal hjælpe byen med dens plagende gengangeraktivitet. Og ifølge en kilde, skulle dette yngre team bestå af Seth Rogen og slænget fra “The 40-Year-Old Virgin”, som gennem de seneste år har lavet en god portion komedier sammen.

Idéen omkring at medtage et yngre hold af Ghostbusters stemmer fint overens med, hvad Ramis tilbage i 2005 kunne fortælle om den historie, som han og Aykroyd i sin tid havde udtænkt som en mulig “Ghostbusters 3”.

I den omtalte filmidé, som da bar titlen “Ghostbusters Go to Hell”, skulle de fire spøgelsesjægere have rekrutteret et nyt ungt hold af aspiranter. Sammen havner de i et special effects-helvede, der var udtænkt som en parallel verden, hvor alt var gået i stå i et flammende New York. Her skulle de finde vej til George Washington Bridge i New Jersey for at finde Himlen.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 Riqon 16 år siden

Fed nyhed! Lige et par rettelser:

- "The 40-0Year-Old Virgin"
- Seth Rogan hedder vist Seth Rogen. :)
- "overrække deres protonskydere over" ?
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#2 rockysds 16 år siden

#1 Rettet.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Gravatar

#3 Patriarch 16 år siden

Jeg er ikke så vild med ideen om at der skal nye ghostbusters ind. Det skal ikke fylde for megt ihvertfald. Men tanken om en Ghostbusters 3? Bring it on!
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#4 MakeItMonkey 16 år siden

give to me now.....and give it to me HARD!
Gravatar

#5 Homer2000 16 år siden

Jeg har faktisk siddet og set de to Ghostbusters-film i denne her uge og har ikke kunne holde op med at tænke på, hvor fedt en Ghostbusters 3 ville være med det originale cast vel at mærke!
Gravatar

#6 Riqon 16 år siden

#3 - Heller ikke med Seth Rogen? Hvis nogen skal overtage, så synes jeg bestemt, han er et godt bud :)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#7 royle 16 år siden

Jeg synes nu de skulle lade de forrige Ghostbusters film stå for sig selv..
Gravatar

#8 DR-COKE 16 år siden

Spillet er blevet udskudt til 09, og de leder nu efter en ny publisher da det ikke virker til at Activision-Blizzard vil udgive det.. Dette er blot en af mange titler som har fået øksen fra dem på trods af det nok ikke helt billige voice cast & at spillet skulle udkomme om 2 måneder så det er mere eller mindre færdigt.
Gravatar

#9 Buzz 16 år siden

Ghost ghost busters, Ghost ghost busters,Ghost ghost busters,go go go...
Gravatar

#10 Adagio 16 år siden

Sålænge det originale cast stadig er med, then Bring It On. Men de skal ikke lave en Ghost Busters 4 uden de originale cast

Skriv ny kommentar: