2005 blev et rigtig godt år for dansk film. Ikke siden 1984 har danske film kunne hive så mange i biograferne, og i 2005 blev der solgt næsten 4 mio. billetter til danske film.

Årets topsællert var familiefilmen “Far til fire – gi’r aldrig op”, med et salg på 495.768 billetter. Per Flys “Drabet” solgte 392.133 billetter, og Jonas Elmers filmatisering af “Nynne” hev 380.043 i biografen.

Det danske Oscar-håb, Anders Thomas Jensens “Adams æbler”, solgte 355.389 billetter, og en anden Jensen – Thomas Villum – fik 345.634 til at se komedien “Solkongen”.

De anerkendte danske instruktører Lars von Trier og Thomas Vinterberg fandt dog ikke nåde hos det danske publikum. Triers anden del af hans USA-trilogi, “Manderlay”, rundede kun 21.329 solgte billetter. Til sammenligning havde “Dogville” et billetsalg på 110.000 billetter. Endnu dårligere gik det for Vinterbergs “Dear Wendy”, med kun 14.826 solgte billetter.

2005 bød desuden på fire danske film der formåede at sælge under 10.000 billetter: Jacob Grønlykkes “Opbrud” (4752), Henning Carlsens “Springet” (3358), og Simon Stahos “Bang Bang Orangutang”. Helt galt gik det dog for Martin Strange Hansen, der ellers har en Oscarstatuette stående for kortfilmen “Der er en yndig mand”. Hans debutspillefilm “Den rette ånd” er indtil videre kun set af 862 biografgængere.

Det store danske billetsalg skal dog også ses i lys af, at der i 2005 var 31 spillefilm og otte dokumentarfilm, mens der i 2004 kun var 18 spillefilm og fire dokumentarfilm.



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#1 Taxwars 18 år siden

Utroligt de kan tjene så meget i betragtning af hvor dårlige de fleste danske "skuespillere" er. Men der er en eller anden dansk fascination ved at se på folk som lyder næsten som en selv.
Layoutet vælter og er ulæseligt - skal det det?
Gravatar

#2 keitel 18 år siden

# 1 fuldstaendig korrekt, danske film er naesten ligesaa ringe som franske. Der er da undtagelser, men det er godt sjaeldent at der kommer noget nyt dansk guf. Og Lars Von Trier skulle laenge have vaeret skudt, he he .
Gravatar

#3 putandtake 18 år siden

"Rekordår for dansk film" - det var jo altså ikke noget rekordår, men kun tæt på....
Gravatar

#4 BN 18 år siden

Der er ingen danske film i min DVD-samling. Og mht. de film jeg HAR, ved jeg bare, at den danske filmverden aldrig kunne have frembragt noget der blot tilnærmelsesvis ligner sådanne mesterværker som "Godfather" (I+II), "North by North-West" (Hitchcock), "The Marathon Man", "2001: A Space Odyssey", "French Connection (I+II) og "Lord of the Rings" (I, II og III extended editions). Og det skyldes ikke bare manglende midler - det skyldes også manglende talent og visioner.

Og kald det bare "amerikanisering", men jeg synes også, det danske sprog lyder fladt i en film. Havde en eller anden dansk film virkelig væltet mig bagover af begejstring, havde jeg nok set anderledes på det. Det er der bare ingen der har gjort endnu.

Selv de bedste danske film, jeg kender, mangler stadig lige det der ofte udefinerlige element, der skaber den helt særlige magi i biografen.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#5 mr gaijin 18 år siden

#3 Det er da en ny rekord for det 21. århundrede :) Rekorder er jo om noget relative.

#4
Selv de bedste danske film, jeg kender, mangler stadig lige det der ofte udefinerlige element, der skaber den helt særlige magi i biografen.


Penge? :)
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#6 BN 18 år siden

#5:

hehe ... nej, hvis det bare var det.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#7 Zabriskie 18 år siden

#4

Hvis der er noget dansk film har, er det da lige præcis talent og visioner. I forhold til hvor uhyggelig få film der bliver lavet i Danmark, sammenlignet med Hollywoods filmmaskine, er det jo imponerende så alsidige og nyskabende danske film vi præsenteres for år efter år.

Og ja, der er vidst tale om amerikanisering hvis du ikke kan nyde danske film pga. sproget. Så bliver det trods alt en svær opgave for de danske producenter at imponere dig.

At Danmark kan producere så fremragende film som eksempelvis "elsker dig for evigt", "de grønne slagtere", "kongekabale", "festen" og "bænken" indenfor en årrække, med de relativt få midler de har til rådighed, eer ikke mindre end imponerende. Hvis man medregner TV-serier, klarer Danmark sig jo endnu bedre, med serier som "Riget", "Edderkoppen" og "Rejseholdet".
Men hvis man kun vil lade sig imponere af engelsksprogede millionproduktioner (ikke at alle filmene du nævner er det, men Ringenes Herre er da i hvert fald, hvor 3'eren var lidt af en fuser") så er der jo ikke meget at gøre.

Jeg vil have film der får mig til at tænke, og det kan de danske.
Le temps détruit tout
Gravatar

#8 Yossarian 18 år siden

mener ikke jeg har set en eneste af de danske film fra i år..
har set lidt af Adams æbler.. men den er sgu også en god film.
Gravatar

#9 filmz-Kadann 18 år siden

Jeg har rent faktisk ikke fået set en eneste dansk film i biografen i 2005, men ok.. jeg kan faktisk ikke engang huske om jeg har set noget som helst dansk i biografen, siden jeg i sin tid blev overtalt til at se "Elvis Hansen, en samfundshjælper" i biografen.. skræmmende oplevelse, bortset fra de ganske fine bryster præsenteret af Helle Michelsen.

Umiddelbart er det sikkert fordi jeg er en smule skeptisk overfor anmeldelserne, da det virker som om at danske film pr. default lige får et par ekstra positive ord med på vejen, så jeg når ikke at se filmene, før jeg får dem anbefalet af tilstrækkeligt mange mennesker.

Men pyt, jeg har jo også film på hylden af Dreyer, så behøver jeg jo heller ikke det der nymodens pjat af Trier, August o.s.v. :-p
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#10 BN 18 år siden

#9:

jeg kan faktisk ikke engang huske om jeg har set noget som helst dansk i biografen, siden jeg i sin tid blev overtalt til at se "Elvis Hansen, en samfundshjælper" i biografen.. skræmmende oplevelse, bortset fra de ganske fine bryster præsenteret af Helle Michelsen.


*lol*
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: