I midten af 70’erne begyndte Star Treks popularitet at vokse utrolig meget, og Paramount opdagede, at de kunne tjene en masse penge på at udvikle en ny Star Trek serie: “Star Trek: Phase II”. Der blev bygget kulisser og hyret masser af skuespillere og instruktører. Alt var gjort klart til Star Treks renæssance. Men i 1977 udkom så George Lucas’ “Star Wars”, og filmlandskabet blev ændret for evigt. Paramount droppede “Star Trek: Phase II” og valgte i stedet at prøve at lave en Star Trek spillefilm.

Før “Star Wars” havde der egentlig været relativt få ‘alvorlige’ og virkelig gennemførte science-fiction spillefilm. Men én af genrens mest anerkendte triumfer var Robert Wises “The Day the Earth Stood Still” fra 1951. Wise blev hyret til at instruere “Star Trek: The Motion Picture”, og Paramount bad ham om at have filmen klar til udgivelse allerede december 1979. Den korte deadline gjorde, at Wise blev tvunget til at stresse og hyre ekstra folk for at gøre filmen klar i tide. Til sidst endte det med, at filmen blev udgivet med manglende effekter og lydeffekter (der er mange scener, hvor der kun er musik og ingen lyd), og at Wise ikke nåede at lave den film, som han gerne havde villet.

Amerikanerne flokkede i biograferne for at se deres helte igen på det store lærred og for at se, hvad der dengang var den dyreste film nogensinde. Men i stedet for en underholdende og medrivende omgang sci-fi, var “Star Trek: The Motion Picture” en kold, kynisk og humørforladt film, som bestod hovedsageligt af langtrukne special-effects sekvenser og nærbilleder af Enterprises måbende besætning. Wise (som døde i 2005) har siden filmens udgivelse ofte sagt, at det var den eneste film, han havde lavet, som han ikke var helt tilfreds med. Men for få år siden fik han lov til at bruge mere end et år på at arbejde på denne nye udgave af filmen.

Denne “Director’s Edition” indeholder nye effekter, masser af nyt (og gammelt ubrugt) lydmateriale, og enkelte scener, som aldrig er set før (heller ikke engang i tv-udgaven fra starten af 80’erne). Var filmen ventetiden værd? Helt bestemt. Men folk, som forventer en helt ny og fuldstændig anderledes udgave af “Star Trek: The Motion Picture” vil nok blive skuffet. Der er ikke tale om en helt ny film, men nærmere en forbedret udgave af en træng og langsom film. Plottet er altså stadigvæk det samme. Vores galante helte drager af sted for at forhindre en enorm og mystisk sky i at nå frem til Jorden og tilintetgøre planeten.

De nye scener, der blev filmet under filmens produktion i 1979, men klippet ud af den endelige version, er gode, og styrker filmen uden at ændre meget på plottet. De nye special effects er fantastiske. F.eks. er scenen, hvor Spock går på Vulcan, blevet fuldstændig genskabt med nye digitale effekter, og det ser aldeles ægte og betagende ud. V’Ger-skyen ser også meget mere truende og flot ud i denne nye udgave. Desuden er filmen blevet lidt tættere klippet uden alle de mange kedelige nærbilleder af besætningen, hvilket også gør filmen mere spændende og mindre ujævn.

Video”Star Trek: The Motion Picture – Director’s Edition” ser utrolig flot ud på dvd. De nye special effects har heldigvis fået tilføjet en lille portion støj og snavs så de ikke virker ude af sammenhæng med resten af filmen, hvis alder gør, at der ofte kan findes en del støv og digital støj på billedet. Men farverne er flotte, og kontrasten er helt perfekt. Det største problem med billedet er dog det manglende fokus, som nogle gange opstår. Specielt i scenen, hvor Kirk træder ud af sin rumfærge i starten af filmen, kan det tydeligt ses, at der mangler noget skarphed. Men generelt er billedet meget flot.

AudioDet fuldstændig nye Dolby Digital 5.1 lydspor lyder simpelthen sublimt. Selv efter flere gensyn er det muligt at spotte nye detaljer i lyden, som man ikke før har bidt mærke i. Der er masser af god atmosfære, Jerry Goldsmiths musik lyder passende majestætisk, og der er gode panoreringer, og lyden er som regel meget tydelig. Materialets alder taget i betragtning har Paramount gjort et rigtig godt stykke arbejde med filmens lydside.

EkstramaterialePå udgivelsens første disc er der et kommentarspor med instruktøren Robert Wise, special-effects folkene Douglas Trumbull og John Dykstra, komponisten Jerry Goldsmith og skuespilleren Stephen Collins (Decker). Der er desuden et meget informativt tekstkommentarspor af Michael Okuda (der har arbejdet på næsten alle Star Trek serierne som teknisk rådgiver).

Audio-kommentarsporet er virkelig interessant og indeholder mange sjove anekdoter. Jeg havde specielt set frem til at høre Jerry Goldsmith diskutere sit fantastiske musikalske bidrag til filmen, men desværre er der meget få kommentarer fra hans side på sporet – der er dog heldigvis meget interessante ting, han har at sige om musikken. Han fortæller bl.a., at scoret er blandt hans egne favoritter. Stephen Collins har endnu mindre at sige, men heldigvis formår han også at bruge den korte tid, han har fået tildelt, til at sige noget fornuftigt. Robert Wise kommer med en hel del spændende kommentarer om filmen, langt flere end man havde forventet af en 85 år gammel, pensioneret instruktør.

Men det er helt klart John Dykstra og Douglas Trumbull, som dominerer kommentarsporet. Man har før hørt kommentarspor, hvor special-effects folk bare bræger løs om hvor flotte deres effekter er, og præcis hvordan de lavet dem. Sådan noget er oftest dødkedeligt at lytte til, men heldigvis er både Dykstra og Trumbull meget interessante og ‘pædagoiske’ i deres formuleringer. Hvis de begynder at komme ind på nogle tekniske begreber, så bliver de kommunikeret på en god og neutral facon, så man ikke behøver at være en computerguru for at kunne følge med. Der bliver også tid til en snak om deres forhold til Wise, om deres personlige tanker om Star Trek generelt, og om den utrolig korte deadline, som der var på projektet (Trumbull fortæller bl.a., at han, efter at have færdiggjort arbejdet på filmen, blev kørt til hospitalet og lå der flere uger med mavesår!).

På disc 2 er der masser af ekstramateriale. Der er i alt 16 slettede scener, hvoraf nogle af dem er fra tv-versionen fra 1983. Disse er meget spændende og interessante at se, men man forstår godt hvorfor, de ikke blev inkluderet i den endelige version. En af de bedste ting ved disse slettede scener er også, at de er præsenteret i enormt høj kvalitet.

Så er der de obligatoriske tv-reklamer og trailers. De er også præsenteret i anamorphic widescreen og med god lyd. Der er masser af flotte storyboards, der var med til at give firmaet Digital Foundation (som lavede de nye special-effects til dvd-udgaven af filmen) inspiration til de ændringer, som Wise ønskede.

Til sidst har vi tre meget interessante (og helt nye) dokumentarer: “Phase II: The Lost Enterprise”, “A Bold New Enterprise” og “Redirecting the Future”. Den første dokumentar handler om den droppede “Star Trek: Phase II” serie. Den indeholder nogle utrolig interessante og sjældne optagelser af nogle af de kulisser, som Paramount byggede til serien (og som aldrig blev brugt), og skuespillere, der blev hyret til at spille roller på showet, men som aldrig fik chancen i sidste ende.

“A Bold New Enterprise” handler om selve produktionen på filmen tilbage i 1979. Der er interviews med mange personer, der var involverede i produktionen, bl.a. William Shatner, Robert Wise og multimillionæren Jeffrey Katzenberg, som i sin tid stiftede DreamWorks sammen med bl.a. Steven Spielberg. “Redirecting the Future” handler om den nye “Director’s Edition”-udgave, og om det arbejdet, der blev lagt i at leve op til Robert Wises oprindelige forestilling om, hvordan filmen skulle se ud.