Det siger en del, at det er sværere at holde styr på, hvorfor og hvordan alskens rettighedsproblemer vanskelliggjorde dvd-udgivelsen af “Twin Peaks”s 2. sæson, end det umiddelbart er at finde hoved og hale i seriens særprægede univers og mysteriøse persongalleri. I løbet af seriens anden og sidste sæson kom føljetonens gådefulde, mere overnaturlige elementer til at spille en større og større rolle. Mage til uforudsigelig, dristig, unik og mageløs tv-underholdning skal man lede meget længe efter. Her er alt fra alvidende giganter og dværge, til onde ånder, der overtager uskyldige menneskers kroppe. Der er absolut ingen tvivl om, at Chris Carter studerede “Twin Peaks” nøje, før han skabte “The X-Files” i 1993.

Meget er blevet sagt om seriens famøse og berygtede anden sæson. Efter sigende droppede David Lynch serien i en periode for at fokusere mere på sit spillefilmsarbejde. Derudover skulle tv-selskabet ABC angiveligt have presset manuskriptforfatterne til at afsløre Laura Palmers morder tidligt i sæsonen – seriens centrale mordgåde, som Lynch og hans kollega, Mark Frost, i første omgang havde udset til at forblive et mysterium for evigt. Enkelte skuespilleres stædighed skulle også have gjort det svært for forfatterne at skrive de historier, de gerne ville. Men én ting, som der imidlertid ikke er tvivl om, er, at seertallene begyndte at dale. Fra at have været USA’s mest sete tv-serie, endte “Twin Peaks” nærmest med at blive en obskur nicheserie.

Men uanset hvilke problemer, der end huserede bag kameraet på “Twin Peaks”, var der ikke meget galt med dét, der foregik foran det. Historierne var stadigvæk læsset med herlige twists og fængslende, karakterdrevet drama. Derudover blev den første sæsons unikke og tillokkende balancegang mellem det komiske, det seriøse, det skræmmende og det overnaturlige fornemt vedligeholdt. Så selv om Lynch måske ikke havde nær så stor indflydelse på det overordnede forløb, som han tidligere havde haft, må serien stadigvæk siges at være helt og aldeles i hans ånd.

1. sæson endte med en klassisk cliffhanger, som efterlod en hel del løse tråde, der ikke alle bliver samlet op i hverken første eller anden halvdel af 2. sæson. Seriens frygtløse helt, FBI-agent Dale Cooper, var blevet skudt og efterladt i kritisk tilstand på sit hotelværelse. Her bliver han besøgt af en kæmpe, der taler i gåder – og det bliver mærkeligere endnu. Men ikke alle beboerne i Twin Peaks kommer ud for lige så vanvittige hændelser. Trekantsdramaet mellem den godhjertede, karismatiske James og veninderne Donna og Maddy spidser til og vækker minder om den slags klassiske kærlighedsfortællinger, som ikke længere produceres til biograferne eller tv.

Flere af byens ældre forretningsfolk forsøger også fortsat at snøre hinanden – Richard Beymer er herlig som den uetiske hotelejer, Benjamin Horne, der ovenpå en lang stribe af katastrofer langsomt mister besindelsen. Cooper, sherif Truman og resten af byens venligsindede betjente infiltrerer også et canadisk bordel, James drager væk på sin motorcykel for at finde sig selv, angiveligt døde personligheder vender tilbage, og ja – Laura Palmers morder bliver afsløret i en af seriens mest spændende afsnit. Og så snart man tror, at serien ikke kan levere flere overraskelser, dukker David Duchovny pludselig op som en FBI-agent, der går i dametøj.

Som man kan høre, er “Twin Peaks” en unik blanding af elementer fra alskens genrer – en blanding, som fungerer fortrinligt. Der er noget for enhver smag, og man ved sjældent, hvor man har personerne, og man ved aldrig, hvad der skal til at ske. Nye karakterer bliver introduceret, og gamle bliver skrevet ud. Selv Lynch dukker op og fornøjer i rollen som en højtstående, halvdøv FBI-officer. Og i takt med, at FBI-agent Dale Cooper og resten af byens ordensmagt opdager, at der er mere mellem himmel og jord i den lille by, stiger spændingen. Selv mere end 15 år efter serien kørte, er der ikke meget, der kan måle sig med “Twin Peaks”.

VideoPræsenteret i 4:3 Full Screen format. Episodernes forskellige billedsider er blevet nydeligt restaureret. I forhold til på dvd-udgivelsen af 1. sæson er farverne på disse billedsider mere naturtro. Billedet er generelt knivskarpt, kontrasten er solid, udtværing og edge-enhancement er der ingen nævneværdige tilfælde af, mens digital støj optræder af og til, men aldrig i distraherende grad.

AudioLydsporene lyder i det store hele næsten lige så imponerende som de fornemme lydspor, der var på dvd-udgivelsen af seriens 1. sæson. Dialogen virker dog en anelse spidsere grundet et par sjældne tilfælde af overstyring – men den er tydelig. Sporene besidder en fin, om end ikke ligefrem sprudlende bund, og kanalnetværket (primært fronthøjtalerne) udnyttes fint til at skabe en effektiv atmosfære, og Angelo Badalamentis musik får lov at brede sig godt ud.

Men på udgivelsens 5. afsnit (seriens 11.), kommer lyden, som burde have kommet fra centerhøjtaleren, i stedet ud fra den højre fronthøjtaler. Dvs. en masse lydeffekter og al dialog. Det er naturligvis enormt irriterende og ekstremt distraherende, og for mange vil det være svært at justere anlægget, så lyden kommer ordentligt ud. Det er en helt igennem uacceptabel fejl, især når man tager det faktum i betragtning, at Paramount har haft årevis til at producere denne udgivelse.

EkstramaterialeDen førnævnte lydfejl er ikke det mest skuffende ved denne udgivelse. Det er snart 5 år siden, at 1. sæson af serien blev udgivet, og den udgivelse bød på en masse underholdende, velproduceret ekstramateriale. Men efter en ulidelig lang venten, får fans slet ikke noget nyt ekstramateriale at give sig i kast med. Udover selve afsnittene er der intet på udgivelsens tre discs, og det er simpelthen ikke godt nok.

OverallEfter adskillige års venten kan de mange tilhængere af David Lynch og Mark Frosts skelsættende tv-serie, “Twin Peaks”, så småt begynde at ånde lettet op, når nu 2. sæson endelig udgives. Men udgivelsen har bestemt ikke været ventetiden værd. Afsnittene er aldeles fremragende og stadigvæk blandt de bedste, som fjernsynsmediet nogensinde har leveret. Men et enkelt afsnit plages af en utilgivelig lydfejl, og der er ikke skyggen af ekstramateriale. Heldigvis for Paramount er serien et så essentielt must, at udgivelsen stadigvæk ender med at få en anbefaling med på vejen.