Det er efterhånden ret sjældent, at man ser en filmmager, som tør at bevæge sig ind i en velkendt genre, fyldt med velkendte arketyper og stereotyper, og forsøge at vende alt på hovedet, men dog på samme tid være tro overfor genren og dens parametre og regler. En sådan mand er Tim Burton, som aldrig har haft noget imod at konfrontere konventioner og klassiske opfattelser, som tidligere har holdt hans kolleger tilbage. I “Edward Scissorhands”, Burtons mest personlige film til dato, bevæger instruktøren sig ind i eventyrets magiske verden, og placerer sin historie i et moderne, hektisk, forfængeligt samfund – den diametrale modsætning til eventyrets uskyldige verden.

Edward Scissorhands er en mærkværdig yngre mand, som er blevet konstrueret af en aldrende, menneskelig skaber, der desværre ikke nåede at færdiggøre sit arbejde på Edward, før han døde. Han nåede derfor ikke at erstatte Edwards gigantiske skarpe saksefingre med ægte fingre, og derfor har Edward holdt sig tilbage, alene på skaberens enorme slot, for at undgå at tiltrække opmærksomhed, af frygt for at han ikke vil blive accepteret, og at han vil blive frygtet og forhadt. En af de kvindelige beboere i den nærliggende by besøger slottet og tager Edward med sig tilbage, og introducerer Edward for den menneskelige civilisation, hvilket både får mirakuløse og tragiske konsekvenser.

Johnny Depp formåede endelig (fuldt ud fortjent) at undslippe sin tv-karrieres vidtudstrakte skygge og hoppe ind på den filmiske scene i rollen som Edward. Depp formår på fineste vis at spille Edward som en stilfærdig og venligtsindet ung mand, som under huden gemmer på en masse frustrationer, der bare venter på at springe ud. Edwards uskyldige fremtræden gør hans forelskelse i sin nye plejefamilies datter Kim stærkt romantisk, såvel som stærkt rørende. Alle skuespillerne og Tim Burtons mageløse visuelle mirakelværker bliver godt suppleret af Danny Elfmans ubeskriveligt magiske musik, som vil få selv den mest maniodepressive, frustrerede tosse til at fælde et hav af tårer.

“Edward Scissorhands” er den eneste af Burtons film, som han officielt har haft en aktiv finger med i at få skrevet før optagelsernes start. Og på trods af, at Burton ved adskillige lejligheder har benægtet, at Edward på nogen som helst måde er en afspejling af hans egen besynderlige personlighed, er det svært ikke at drage paralleller mellem de to, både på et psykisk og et fysisk plan – Edward og Burton ligner faktisk til en vis grad hinanden! Det er nok denne besynderlige lighed mellem de to karakterer, som har gjort det muligt for Burton at konstruere et filmisk værk, som i sådan en grad kombinerer det tragiske med det opløftende, og det magiske med det naturalistiske. En aldeles bevægende moderne fabel.

VideoPræsenteret i 1.85:1 Anamorphic-widescreen format.
Billedsiden på denne DVD er en anelse grynet, og mange af farverne er alt for fremtrædende og varme, hvilket ikke altid stemmer overens med Burtons oprindelige visuelle intentioner. Billedet er samtidigt også en smule blødt og uskarpt, men det er ganske pletfrit og fri for mange af de visuelle plager, som hærger på mange andre Burton DVD’ers billedsider.

AudioLydmæssigt bliver “Edward Scissorhands” præsenteret i noget så underligt som et Dolby Digital 4.0 lydspor. Det betyder dog ikke det helt store. Dialog er for det meste helt tydelig, og Elfmans musik formår uden problemer at indeslutte seeren. Filmen byder også på nogle få lydmæssige overraskelser og en dejlig mængde effektiv atmosfære-lyd. Men manglen på en femte lydkanal forhindrer alligevel filmen i at opnå den auditive dybde, som den kunne (og burde) have haft.

EkstramaterialeUha, hvor dejligt! Et kommentarspor med en af verdens mest visionære og nyskabende nulevende instruktører! Ham hr. Burton må da have en masse på hjerte, hva’? Nix. Det inkluderede kommentarspor med Burton er et af de kedeligste i mands minde, og er ikke meget bedre end det som var at finde på “Sleepy Hollow” eller region-1 udgivelsen af “Pee-Wee’s Big Adventure”. Burton holder nogle umådelig lange pauser i sporet (derfor havde det været lækkert, hvis det var blevet kapitel-inddelt), og når han endelig åbner munden, hoster han op med nogle af de mest ligegyldige og uinteressante anekdoter i mands minde. Bør undgås (Burton har dog sidenhen ofte udtalt, at han ikke føler sig godt tilpas ved at indtale kommentarspor, og at han godt ved, at han ikke er særlig god til det).

Kommentarsporet med Danny Elfman er til gengæld langt bedre. Hvis man aktiverer dette, får man mulighed for at se hele filmen med kun Elfmans musik kørende i baggrunden, kombineret med adskillige indsigtsfulde og intelligente kommentarer fra komponisten.

Den inkluderede featurette er blot 4 minutter lang, og formår derfor slet ikke at fortælle os nok om tilblivelsen af filmen eller tankerne der lå bag. Men i det mindste er den bedre og mere informativ end kommentarsporet med Burton.

Endelig indeholder DVD’en også en håndfuld ultrakorte interviews med nogle af filmens skuespillere og bagmænd, en masse ganske interessante koncept-tegninger samt to trailere og tre spanske(?!) tv-reklamer for filmen.
Der gemmer sig en skjult saks på en af menuerne, som kan markeres. Gøres dette bliver man dog blot introduceret for en kort takkeliste, som hylder en håndfuld af de folk, som havde med filmen og DVD’en at gøre.

OverallEt fantastisk moderne mesterværk præsenteret på en ganske acceptabel DVD. Et must for enhver filmgænger med hjertet på det rette sted.