På trods af den voksende modstand mod 3D er det ikke alle, der ynder at rakke ned på det kritiserede – men dog stadig meget indbringende – format.

På et pressemøde i forbindelse med science-fiction-filmen “Prometheus” kunne instruktøren Ridley Scott således komme med den noget overraskende melding, at han aldrig vil arbejde uden 3D igen – selv ikke til små dialog-scener.

Se også: Formanden for Danske Biografer svarer igen på Filmz-brugernes 3D-kritik.

“Prometheus” omhandler en gruppe videnskabsmænd og opdagelsesrejsende, der er ude på deres livs rumrejse, som ender med at presse både deres fysiske og mentale tilstand til det yderste.

Damon Lindelof har skrevet manuskriptet til filmen, der har Charlize Theron, Guy Pearce, Noomi Rapace, Idris Elba, Michael Fassbender og Ben Foster på rollelisten.

Læs også Filmz-artiklen: Ridley Scott – Hollywoods utrættelige håndværker.



Vis kommentarer (76)
Gravatar

#71 Bruce 13 år siden

#70 Der fik du mig!

Teaser fra Criterion i anledning af Kubricks fødselsdag igår.

http://www.facebook.com/photo.php?fbid=10150739526...
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#72 Tommy Kristensen 13 år siden

#69: Du argumenterer lidt for at jeg skulle have sagt det modsatte? :) Jeg modsiger dig skam ikke, konstaterer blot, at jeg har oplevet 4K og 8K fremvisninger der har imponeret mere end det jeg indtil videre har oplevet med 1080p - KURO inkl. Som jeg også tidligere skrev, så er der helt sikkert en masse andre ting der spiller ind - bedre komponenter, billedbehandling, kontraster osv osv. Jeg har ikke skrevet, at de bare sparkede røv - fordi at opløsningen var langt højere.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad deres planer er omkring high-end skærme er. Men hvis de på sigt, mener at det er bedre at hælde alt det nye tech i 4K-skærme, og der så drypper lidt over i 1080p-modeller så er det da fint. Men hvis overall oplevelsen er bedst på 4K, til trods for at man måske ikke kan se om der er 4 eller 1 pixel. Så skal det da tages med i betragtningen.

Så når alt kommer til alt, så synes måske ikke at man kan afskrive 4K i hjemmebiografen, jeg er selv lidt skeptisk overfor det, men synes ikke at man kan afskrive det 100% - 4K er vejen det går nu når det kommer til indspilning af spillefilm, og jeg vil til enhver tid foretrække, at man bibeholder så megen oprindelig info som overhovedet muligt. Så man ikke skal smide information væk. Jeg behøver ikke et codec eller en scaler der laver et ca. estimate af hvordan man nu skal sætte de her - måske 4 forskellige-farvede pixels sammen til en enkel - og hvad der nu ellers er af degraderinger i processen. Det overlader jeg trygt til mine øjne og hjerne, som videnskaben indtil videre har vist gør det bedst.

Jeg river ikke pungen frem bare fordi der står 4K på skærmen, men hvis de lancerer en model der slår de andre - så gør jeg.
Gravatar

#73 Bruce 13 år siden

#72 Jamen jeg køber da helt sikkert også en 4K fladskærm eller projektor en dag, fordi det bliver dér producenterne fokuserer deres kræfter og det betyder, at de kan forbedre deres nuværende specs for kontrast, lysstærkhed og farver, så 2K blu-rays ser mærkbart bedre ud.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#74 Jb-film 13 år siden

Der er vist sket lidt af en kovending i debatten :-)

- Men indlæg med 3D skaber jo altid debat :-)
Gravatar

#75 chronaden 13 år siden

4K vil da også betyde vi skal over på et nyt medie?, selvom vi ku smide flere layers ned i de eksisterende skiver, ville man da ikke kunne overføre data fra skiven til afspilleren hurtigt nok uanset, eller?...
http://www.lebowski.dk/film.html
Gravatar

#76 Bruce 13 år siden

#75 4K svarer til ca 4000 pixels horisontalt og standarden for aspect ratio er slet ikke givet endnu. Slutteligt kan man ende mellem 8-12K pixels på et billede, hvilket er 4-6 gange så meget som 1080p, som igen var 6 gange mere end DVD. Hvis man oveni hatten smider deep color 48 bit farver, så er vi ude i et format, som ca. skal være af 500GB-1TB størrelse.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos

Skriv ny kommentar: