Lige siden “Hellboy II: The Golden Army” ramte biograferne har der været snak om en tredje og sidste film omkring den heltemodige dæmon, der bare aldrig har ladt til at kunne komme ordentlig i sving.
Se også: Guillermo del Toro om “Hellboy 3”: Den er svær at skrive.
Håbet om en tredje film bliver for hver dag mindre og mindre – også når det gælder Hellboy selv, Ron Perlman, der for nylig har udtalt sig omkring “Hellboy III”:
”Hvis jeg skulle væde, ville jeg nok sætte mine penge på, at der ikke kommer til at være en ‘Hellboy III’, men jeg har ikke opgivet håbet”.
Perlman lader derved til personligt at have ændret sin holdning omkring “Hellboy III”, da han ellers tidligere har udtalt, at han ikke var så glad for den store mængde forberedelse, det tog at komme ind i Hellboy-kostumet, og derved ikke var helt så sikker på, om han ville lave en tredje film.
Skuespilleren udtaler samtidig, at instruktør Guillermo del Toro har en god plan for en tredje film, som han personligt er helt vild med. Del Toro selv lader dog til at være den største bremseklods for filmen på nuværende tidspunkt, og instruktøren har da også tidligere udtalt, at han tvivler på, en tredje film bliver til noget.
#11 MOVIE1000 12 år siden
Enig, men karakteren er ligeså vigtig for mig, og det er ikke sikkert at Ron vil om 2-3 år. Hvis Del Toro producerer filmen vil det nærme sig noget alla Hellboy 1 og 2 med selve designet. Mere behøver jeg ikke.
#12 Jach 12 år siden
Helt enig. Og han skal bare se at komme igang :)
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS