Både “Django Unchained”-skuespilleren Kerry Washington og Janelle Monae fra “Hidden Figures” og Oscar-vinderen “Moonlight” har været nævnt som kandidater til rollen. Men det er nu officielt den mere ukendte Zazie Beetz, der skal spille den kvindelige hovedrolle i “Deadpool 2”.

Se også: Første teaser: Ryan Reynolds er tilbage i “Deadpool 2″

Det er titel-skuespilleren Ryan Reynolds selv, der på Twitter afslørede Zazie Beetz til rollen som Domino.

Domino er også lejesoldat som Deadpool. Nu mangler den nye duo så kun at blive en fuldendt trio med tilgangen af Cable, der endnu ikke har fået rollen besat, selv om nærmest det halve af Hollywood har været rygtet i retning af den – senest Pierce Brosnan og David Harbour fra “Stranger Things”.

Det forventes, at “Deadpool 2” får premiere i begyndelsen af 2018.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: