Så meget tjente Hollywood-stjernerne i 2010

Det kommer næppe som nogen stor overraskelse, at Hollywood-stjernernes lønninger ligger et pænt stykke over os andre dødelige, og hvert år samler Vanity Fair en top 40-liste over det forgangne års bedst lønnede filmfolk.

På 1. pladsen finder man James Cameron, der i 2010 kunne sætte den nette sum af 257 mio. dollars – svarende til næsten 1,4 mia. kroner – ind på bankkontoen Langt størstedelen af beløbet stammer ikke overraskende fra “Avatar”, herunder solgte biografbilletter samt dvd- og Blu-ray-salg.

2. pladsen indtages af Johnny Depp, som har tjent 100 mio. dollars på sine film i 2010. Især “Alice i Eventyrland” blev en god forretning, da Depp fik en del af filmens omsætning (filmen var den 2. mest omsættende film sidste år kun overgået af “Toy Story 3”), men også honoraret for den kommende “Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand” skæppede godt i kassen.

Steven Spielberg kom ind på 3. pladsen med 80 mio. dollars. Kun 25 % af det beløb stammer fra instruktørjobbet (på den kommende “War Horse”), mens resten kommer fra royalties og konsulentarbejde i forbinde med Universals forlystelsespark. 10 mio. dollars stammer fra royalties fra hans tidligere film.

På de efterfølgende pladser finder man Christopher Nolan, Leonardo DiCaprio, Tim Burton, Adam Sandler, Todd Phillips, Taylor Lautner og Robert Downey Jr.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at George Lucas ikke er at finde på listen, da han ifølge Forbes var den højest betalte mand i Hollywood året inden – i 2008. Alene det stadig lukrative merchandisesalg fra “Star Wars”-franchisen burde være nok til at sikre ham en plads i top 40. Årsagen kan dog være, at Vanity Fair-listen hævder kun at liste kreative personer som skuespillere, instruktører og producere, og kun de penge, de tjener på film – hvilket dog næppe forklarer, hvad Spielberg og hans forlystelser laver på listen.

Hele top 40-listen kan findes hos vanityfair.com.

Se også: George Lucas er den højest betalte i Hollywood.



Vis kommentarer (179)
Gravatar

#121 Laziter 13 år siden

frahm-2 (119) skrev:
desuden er det vel også subjektivt hvad en god film er.


Se der er jeg for en gangs skyld 100% enig med dig :-)
I don't believe it! Two barrels, and he's going down again!
Gravatar

#122 frahm-2 13 år siden

#120
Du svarer stadig ikke på, hvorfor du absolut skal se en film bare fordi at den er ny. Hvis du er i tvivl om den er værd at bruge penge på, så vent, spar pengene og gå ind og se noget du virkelig gerne vil se, eller køb en DVD eller lej på VOD. Der er også et større filmudvalg end i biografen.
Min pointe er jo netop at film er tilgængelige og billige, så hvis du er så bekymret for prisen, hvorfor vælger du så den absolut dyreste måde at se film på (biografen)?
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com
Gravatar

#123 Laziter 13 år siden

#122: Den nemmeste måde at forklare det på er at jeg snakker med mine venner, de har hørt om en film, set en film osv.. Nogle gange er det omvendt, måske endda opstået fra en teaser-trailer. Den slags kan vække min nysgerrighed nok til at jeg vil lure på hvad det nu er for noget. Derfor tyer jeg nogle gange til downloads, og for mig er det ikke billede-kvaliteten der afgør sagen, det er historien. Er den god nok, så ryger muldvarpe-skindet op af lommen og en bio-billet er købt. Hvis ikke, ja så bruger jeg pengene på noget andet.
Helt ærligt, så kan jeg altså ikke forstå hvorfor folk er så meget imod den slags.
Det er da kun fair at de penge vi har bliver spenderet på noget der er godt, og ikke bare smidt efter en silo fyldt med ... Ja jeg behøver vel ikke at skrive ordet sådan en kan være fyldt med..
Som tidligere nævnt, så skal vi vel også forholde os kritiske i forhold til hvad Hollywood producerer? Det kan da ikke passe at vi skal betale 80+ kroner for at konstatere noget bras, her tænker jeg i flertal..
I don't believe it! Two barrels, and he's going down again!
Gravatar

#124 frahm-2 13 år siden

#123
Du kender vel dine venners filmsmag. Hvis de siger at noget er værd at se, så må du da vide om du stoler på deres smag eller ej.
Du behøver jo ikke betale 80+ kr. Du kan købe en DVD helt ned til 20 kr. Du kan leje på VOD tjenester helt ned til 9 kr. Hvis du ikke stoler på om det der går i biografen er godt, så bliv væk. Jeg har lige nævnt to andre fantastiske, lette og billige måder at se film på. Hvad er der galt med dem?
Hvis vi skal tage det op på et højere plan igen, så argumenterer du for at du har købt retten til at downloade, fordi du bruger mange penge i biografen og på DVDer. Men hvor mange penge skal man bruge før man får den ret? Og hvor meget må man så downloade? er det relativt, eller skal man over en grænse hvor det så er moralsk tilladt at downloade alt det man vil?
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com
Gravatar

#125 Nicki52 13 år siden

for den kommende "Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand"
I ukendt farvand? Come on! Kom nu med en god dansk titel som "Den sorte forbandelse".
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#126 BN 13 år siden

Og så fik diverse butikstyve lige lidt inspiration til argumenter, som de kan forsvare sig med under en retssag:

Laziter (14) skrev:
Butikstyveri kan sagtens have en positiv effekt. ... Som så mange andre vil jeg ikke betale for noget jeg ikke kan lide eller eje det (hvilket indbefatter at jeg ødelægger de stjålne varer, hvis de ikke er noget for mig).


Laziter (16) skrev:
Jeg betaler trods alt for det jeg har tænkt mig at beholde, resten ryger ud.

Edit: Eller jeg skal måske bare spilde mine surt tjente penge på noget jeg ikke har tænkt mig at bruge tid på igen?
Er det sådan butikkerne skal tjene deres penge? THINK NOT!!


Laziter (21) skrev:
Hvis jeg kunne bestemme, så ville jeg sørge for at alle butikker forærede folk andenrangs-udgaver af alle deres varer som smagsprøver el. testprodukter og derefter lade folk selv afgøre om det var noget de gad at købe. At lade folk betale i blinde ud fra smagsprøver, varedemoer, reklamer og produktdemonstration er sgu at røvrende folk.


Laziter (25) skrev:
hvorfor skulle jeg ikke have lov til at stjæle i en butik med henblik på senere indkøb?


Laziter (33) skrev:
Jeg nægter jo ikke at betale, jeg vil bare ikke betale for noget jeg ser som værdiløst. Så derfor stjæler jeg.


Laziter (39) skrev:
Jeg HAR betalt og betaler STADIG for de varer der har min interesse. Og eftersom jeg ødelægger de af varerne, der IKKE har min interesse, er jeg en meget ærlig person.


Laziter (43) skrev:
Jeg mener at det er tyveri at jeg skal betale for en omgang lort, så derfor vil jeg gerne se tingene an inden mine penge forlader pungen. Derfor praktiserer jeg selv tyveri.


Laziter (49) skrev:
Moralsk er tyveri måske forkert for en del af befolkningen, men hvis ikke nogen er kritiske overfor det der koster penge, vil vi bare få lort på samlebånd og det er vel næppe det folk? Så når producenterne af fødevarer og hvidevarer hører om mine tyverier, vil de føle sig presset til at lave kvalitetsprodukter, idet de føler at tyveri af disse produkter er et udtryk for utilfredshed med produkterne.


Laziter (51) skrev:
Jeg betaler bare ikke for varer jeg ikke gider at have, ergo bliver de ødelagt og smidt ud efter at jeg har prøvet dem. Og derefter erhverver jeg mig dem aldrig igen, hverken lovligt eller ulovligt. ... Ergo er jeg et enormt ærligt menneske.


Laziter (64) skrev:

Jeg stjæler ikke enhver ny mad- eller hvidevare. Næh, jeg er skam flittig kunde i butikkerne og handler i dem mindst 1 gang hver uge.

Der er bare nogle varer hvor smagsprøven eller varedemoen "just didn't do it for me", og det er der jeg tyer til tyveri, inden mine penge farer op af lommen.

Jeg er ikke nogen uhæmmet tyv, butikstyve har skam også smag.. Jeg vil bare se om kisten indeholder en smule af det guld jeg vil have.

Jeg vil hjertens gerne betale for butikkernes varer, men jeg vil også bare gerne have noget for mine penge. Er der noget forkert i det? Nej, så derfor er det i orden at jeg stjæler.


Laziter (106) skrev:
med butikkernes gigantiske udbud af nye madvarer og hvidevarer er det svært at finde ud af hvad der er skidt og kanel. Derfor "tillader" jeg mig at stjæle varer i ny og næ, og det uden skrupler..


Laziter (120) skrev:
Vi er vel forbrugere, og det skal tilgodeses så varerne lever op til vore krav og forventninger. Og hvis vi er usikre på, om de gør dét, så er det i orden at vi stjæler varerne for at prøve dem af. Vi kan jo altid ødelægge tyvegodset, hvis det ikke falder i vores smag.

http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#127 Laziter 13 år siden

#124: Jovist stoler jeg da på mine venners filmsmag, men afvigelser kan ikke undgås.
F.eks. synes jeg at Star Trek: TOS er en genial serie (ja den har jeg lovligt), er genial, mens en flok af mine venner mener den er crap.
Jeg tror at du misforstod mig, jeg ved godt at jeg kan købe DVD film til en 20'er, ja endda nogle gange billigere, men det lader sig næppe gøre med nye film som jeg hele tiden har argumenteret for.
Hvis jeg kunne leje nye film over nettet til en 20'er, så gjorde jeg helt sikkert det frem for download fra mere eller mindre suspekte sider, men da det ikke lige lader sig gøre har jeg kun den ulovlige måde at gøre det på.

#126: Lad nu være med at lave om på quotes. Det er da for latterligt.. Bare fordi du ikke er enig, behøver du jo ikke at fordreje det er skrevet bare fordi du kan lave analogier der passer til dit toiletpapir.
I don't believe it! Two barrels, and he's going down again!
Gravatar

#128 Michael Andersen 13 år siden

Laziter (123) skrev:
Som tidligere nævnt, så skal vi vel også forholde os kritiske i forhold til hvad Hollywood producerer?


Problemet er bare at download har den modsatte effekt på dem. "Hvad fanden! Skal I stjæle fra os? Vi sagsøger røven ud jer!" siger de.

Drop downloading og tal det eneste sprog som de har respekt for: stem med dine fødder i stedet for at vise interesse for noget som ikke er din interesse værd. Hvis du vil være kritisk, så lev efter det.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#129 BN 13 år siden

Laziter (127) skrev:
#126: Lad nu være med at lave om på quotes. Det er da for latterligt.. Bare fordi du ikke er enig, behøver du jo ikke at fordreje det er skrevet


De pågældende quotes er ændret/tilpasset, så en butikstyv kan bruge dem. Men rent principielt eller moralsk indeholder de 100 procent de samme tanker, som du gør dig til fortaler for. Så nej, der er ingen fordrejning i dem.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#130 Laziter 13 år siden

BN (129) skrev:
De pågældende quotes er ændret/tilpasset, så en butikstyv kan bruge dem. Men rent principielt eller moralsk indeholder de 100 procent de samme tanker, som du gør dig til fortaler for. Så nej, der er ingen fordrejning i dem.


Jamen der er så din tolkning/fordrejning.
En butikstyv betaler ikke for sin vare hvis han/hun kan lide den, det gør jeg til gengæld.
Så din fordrejede tolkning holder ikke.
Hold dig til de facts jeg har leveret istedet for at omsætte dem til værdiløse fordrejninger.
Der er ingen steder i mine indlæg der kan bruges i sammenhæng med butikstyveri.
Jeg giver jo netop profit til det der er noget værd, jeg står jo ikke ligefrem i butikken og æder et marcipanbrød uden at betale.
Damn, jeg hader analogier uden kontekst.. Bil mig her, noget andet der.. Forhold dig dog til hvad der er reelt, et medie, en film der ikke er nogen returret på. Du kan ikke gå i biffen og bruge x antal minutter på en film og gå ud til skranken og sige at det var noget lort og få pengene tilbage. Skal vi tilbage til analogierne, så kan du få pengene tilbage for en portable DVD afspiller, men ikke det du kan afspille i den.
På den retfærdiggør jeg min færden på internettet, lovlig eller ej.. I det mindste er jeg da ærlig omkring det.. Hvilket synes at være en sjælden ting eftersom langt de fleste der har en computer også har et eller andet ulovligt på det.. Den eneste her i debatten, udover mig selv, der har indrømmet noget, er Morf.. Hatten af for ham.
I don't believe it! Two barrels, and he's going down again!

Skriv ny kommentar: