Så meget tjente Hollywood-stjernerne i 2010

Det kommer næppe som nogen stor overraskelse, at Hollywood-stjernernes lønninger ligger et pænt stykke over os andre dødelige, og hvert år samler Vanity Fair en top 40-liste over det forgangne års bedst lønnede filmfolk.

På 1. pladsen finder man James Cameron, der i 2010 kunne sætte den nette sum af 257 mio. dollars – svarende til næsten 1,4 mia. kroner – ind på bankkontoen Langt størstedelen af beløbet stammer ikke overraskende fra “Avatar”, herunder solgte biografbilletter samt dvd- og Blu-ray-salg.

2. pladsen indtages af Johnny Depp, som har tjent 100 mio. dollars på sine film i 2010. Især “Alice i Eventyrland” blev en god forretning, da Depp fik en del af filmens omsætning (filmen var den 2. mest omsættende film sidste år kun overgået af “Toy Story 3”), men også honoraret for den kommende “Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand” skæppede godt i kassen.

Steven Spielberg kom ind på 3. pladsen med 80 mio. dollars. Kun 25 % af det beløb stammer fra instruktørjobbet (på den kommende “War Horse”), mens resten kommer fra royalties og konsulentarbejde i forbinde med Universals forlystelsespark. 10 mio. dollars stammer fra royalties fra hans tidligere film.

På de efterfølgende pladser finder man Christopher Nolan, Leonardo DiCaprio, Tim Burton, Adam Sandler, Todd Phillips, Taylor Lautner og Robert Downey Jr.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at George Lucas ikke er at finde på listen, da han ifølge Forbes var den højest betalte mand i Hollywood året inden – i 2008. Alene det stadig lukrative merchandisesalg fra “Star Wars”-franchisen burde være nok til at sikre ham en plads i top 40. Årsagen kan dog være, at Vanity Fair-listen hævder kun at liste kreative personer som skuespillere, instruktører og producere, og kun de penge, de tjener på film – hvilket dog næppe forklarer, hvad Spielberg og hans forlystelser laver på listen.

Hele top 40-listen kan findes hos vanityfair.com.

Se også: George Lucas er den højest betalte i Hollywood.



Vis kommentarer (179)
Gravatar

#141 Bruce 13 år siden

#140 Husk og få "full refund" på Toyota'en, når du har kørt den helt ud og sig, den ikke lige svarede til den kvalitet du havde regnet med! :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#142 Babo Rises 13 år siden

#141

Det har jeg skam også tænkt mig :)
Gravatar

#143 Morf 13 år siden

Bruce (139) skrev:

Kan koges ned til, at kopister ikke har evnerne til at skelne skidt og kanel iht. deres egen smag


Så du kan med din erfaring evaluere enhver film, inden du har set den?

Jeg er stor fan af Coen brødrene, men det er sgu ikke alle deres film der er "kanel". Jeg hentede No Country for Old Men tilbage i 2007 - og blev straks forelsket i den. Så den blev købt lige så snart den blev udgivet på DVD(og siden hen på Blu-ray). Året efter hentede jeg så Burn After Reading, hvilket i mine øjne er pænt under middel, og en film jeg ikke gider se igen. Så den blev set, fundet for let og slettet.

Bruce (139) skrev:
og det mener de må være producenternes problem


Ja, det er i den grad producenternes problem. Det er deres problem, at jeg - forholdsvis risikofrit - kan downloade deres film gratis.

Jeg prøver ikke at retfærdiggøre mine handlinger, og skulle jeg en dag ryge i fælden, så kunne jeg aldrig finde på at pive over det. Jeg ligger som jeg har redt, og længere er den ikke! Men så længe at jeg har muligheden for at se en film, før jeg smider 150-200 kr. efter den, så vil jeg benytte mig af den. Og nu vil du så gerne drage paralleller til mig der stjæler brød hos en bager, ketchup i Netto eller hvad ved jeg. I mine øjne er det at sidestille piratkopiering med brugstyveri omtrent så arbitrært, som at sidestille kloning med kidnapning.

Og til sidst, så jeg har lidt svært ved at forstå, hvordan du m.fl. kan mønstre en så kraftig retorik, mod noget, der på ingen måder er bevist, som værende skadeligt for filmbranchen? Jeg vil ikke påstå det modsatte, for det har jeg intet belæg for Jeg kan kun tale for mig selv, og siden jeg begyndte at downloade tilbage i 2005, der har jeg i hvert fald ikke brugt færre penge på film. Eneste forskel er, at min samling nu ligger på et noget højere niveau.
"..I mean, funny like I'm a clown, I amuse you? I make you laugh... I'm here to fuckin' amuse you?.."
Gravatar

#144 Hr. Nielsen 13 år siden

Morf (143) skrev:
Jeg er stor fan af Coen brødrene, men det er sgu ikke alle deres film der er "kanel". Jeg hentede No Country for Old Men tilbage i 2007 - og blev straks forelsket i den. Så den blev købt lige så snart den blev udgivet på DVD(og siden hen på Blu-ray). Året efter hentede jeg så Burn After Reading, hvilket i mine øjne er pænt under middel, og en film jeg ikke gider se igen. Så den blev set, fundet for let og slettet.
Så det berettiger dig til at stjæle (også selv om du ikke ville argumentere for dette?). Går du til topfodbold og kampen skuffer får du altså heller ikke pengene igen og det samme med koncert. Tror sgu jeg tager på Roskile og lever det ikke op til de andre år, kræver jeg sgu da pengene tilbage når det er afprøvet. Det er altså nogen af de chancer man tager i livet kammerat og der hører film til i den billigere ende endda.

Morf (143) skrev:
Det er deres problem, at jeg - forholdsvis risikofrit - kan downloade deres film gratis.
Så det er ikke tyvenes egen skyld af de stjæler, ha ha ha ha ha ha ha ha ha.....Det er simpelthen tilladt i dine øjne fordi du kan, ha ha ha ha ha ha....
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#145 Morf 13 år siden

#144
Havde jeg - uden større risiko - mulighed for at få mine penge tilbage, for den dårlige fodboldkamp, så havde jeg også benyttet mig af det, ja. Og det er så nok der vi to adskiller os. Der, og så det der "kammerat".
"..I mean, funny like I'm a clown, I amuse you? I make you laugh... I'm here to fuckin' amuse you?.."
Gravatar

#146 Morf 13 år siden

Thomas E. Nielsen (144) skrev:
Så det er ikke tyvenes egen skyld af de stjæler, ha ha ha ha ha ha ha ha ha.....Det er simpelthen tilladt i dine øjne fordi du kan, ha ha ha ha ha ha....


Tja, når man ikke har andet, så kan man jo altid over-/fejlfortolke. Hvor i det citat finder du ord som "skyld" og "tilladt"?

Som det ser ud nu, så er det da ikke mig der har et problem. Det er vel nærmest barnlig logik, at så længe "tyven" ikke bliver fanget, så ligger problemet hos den der bliver "bestjålet".. eller?
"..I mean, funny like I'm a clown, I amuse you? I make you laugh... I'm here to fuckin' amuse you?.."
Gravatar

#147 Hr. Nielsen 13 år siden

Patetisk.......Og din kloning kommentar stinker altså. Går du så også i Fona (eller andre steder) og stikker en DVD/BD op under jakken, for der er jo også kun tale om en kloning. Men fordi det er blevet nemmere, så du kan sidde og fede den hjemme i lænestolen mens du stjæler, så synes du det kan forsvares? I øvrigt holder det heller ikke, at det blot en en kloning i forhold til tyveri, for det er her ikke genstanden alene, men værdien af den i stjæler, altså pengene for dem der har gjort at stykke arbejde.

Morf (145) skrev:
Havde jeg - uden større risiko - mulighed for at få mine penge tilbage
Så stod billetlugen forladt, gik du gerne ind og stjal for en vare du havde fået? ja det siger jo så alt.
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#148 Hr. Nielsen 13 år siden

Bruce (139) skrev:
Ny definition på jubelidioti er på vej til dansk retsskrivning.
Hørt.....
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#149 Bruce 13 år siden

Morf (143) skrev:
Så du kan med din erfaring evaluere enhver film, inden du har set den?


Men en 95% succesrate, så vil jeg tillade mig at sige ja! Jeg kan udfra mulighederne trailer, anmeldelser og ratings via IMDB og Metacritic, med 95% sikkerhed forsikre mig om, at en film IKKE vil være et godt køb. De film jeg ikke er sikre på, venter jeg lidt længere med at købe, til de er faldet i pris.

Jeg er stor fan af Coen brødrene, men det er sgu ikke alle deres film der er "kanel". Jeg hentede No Country for Old Men tilbage i 2007 - og blev straks forelsket i den. Så den blev købt lige så snart den blev udgivet på DVD(og siden hen på Blu-ray). Året efter hentede jeg så Burn After Reading, hvilket i mine øjne er pænt under middel, og en film jeg ikke gider se igen. Så den blev set, fundet for let og slettet.


Jeg er heller ikke den store fan af Burn after Reading eller Serious Man, men det er så heller ikke mit synspunkt, at det er producentens opgave at sørge for, at en film skal svare overens med min smag og positive kritik, ellers er det ok for mig at se filmen, udnytte dens fulde brugsværdi og derefter blot slette den/lade være med at betale for den. Hvis jeg køber Jyllands Posten og ikke bryder mig om nyhederne den dag, så kan jeg ikke blot få pengene tilbage.

Det er en rendyrket syg tankegang, at blot noget kan kopieres digitalt, så kan man opfinde retfærdighedsgørende argumenter for brud på ophavsretten og udnyttelse af andres arbejde, uden at betale derfor. Fint, gør det, kopier, men fri os fra de patetiske argumenter for ikke at betale. Det er brækhedsfremkaldende.

Ja, det er i den grad producenternes problem. Det er deres problem, at jeg - forholdsvis risikofrit - kan downloade deres film gratis.


Så fordi du risikofrit kan gøre det, så retfærdiggør det din handling? Hvis du med 99.9% sikkerhed kunne gå ind og røve en bank, så er det bankens problem, du udnytter bare muligheden og siger "det er sgu jeres egen skyld, at I ikke kan sikre jeres penge". Flot!

Jeg prøver ikke at retfærdiggøre mine handlinger, og skulle jeg en dag ryge i fælden, så kunne jeg aldrig finde på at pive over det. Jeg ligger som jeg har redt, og længere er den ikke!


Ikke? Så forstår jeg ikke, hvorfor du ikke blot holder mund herom, fremfor at gå ind i en debat, som om det var helt ok, at downloade.

Men så længe at jeg har muligheden for at se en film, før jeg smider 150-200 kr. efter den, så vil jeg benytte mig af den. Og nu vil du så gerne drage paralleller til mig der stjæler brød hos en bager, ketchup i Netto eller hvad ved jeg. I mine øjne er det at sidestille piratkopiering med brugstyveri omtrent så arbitrært, som at sidestille kloning med kidnapning.


Ja jeg vil fortsat drage paralleller til det at stjæle, fordi du potentielt fjerner omsætning fra en producent af en vare.

Og til sidst, så jeg har lidt svært ved at forstå, hvordan du m.fl. kan mønstre en så kraftig retorik, mod noget, der på ingen måder er bevist, som værende skadeligt for filmbranchen?


Om der så kom en konkluderende analyse, så ville du og andre kopister ikke anerkende det, fordi I altid vil kunne finde andre argumenter for jeres handling. Det er for den store majoritet af kopister blot om at udnytte, at man kan skaffe en vare gratis, fordi sandsynligheden for at blive taget er meget lav. Derudover HAR der netop været undersøgelser, som også har påvist, at der tabes mange penge, men dem har kopister netop ikke anerkendt. De søger altid de udsagn, som fortsat kan retfærdiggøre deres tyveri.

Jeg vil ikke påstå det modsatte, for det har jeg intet belæg for Jeg kan kun tale for mig selv, og siden jeg begyndte at downloade tilbage i 2005, der har jeg i hvert fald ikke brugt færre penge på film. Eneste forskel er, at min samling nu ligger på et noget højere niveau.


Tak for retfærdiggørelsen. Det er vel nok flot, at du så køber netop de film du kan lide og ikke mindst gerne vil gennemse, mens film du ikke kan lide, eller måske film som du GODT kan lide, men måske ikke føler behov for at gense, bliver set eller ikke betalt. Det går i størst regi udover ikke mainstream film, som måske ikke har den store gensynsglæde for de fleste. Men tak for ENDNU en retfærdiggørelse. Det bliver ikke mindre morsomt og patetisk at høre på.
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#150 Bruce 13 år siden

Og nu gider jeg ikke bruge mere tid på dette. Tak til Filmz, for den glimrende ignore funktion!
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos

Skriv ny kommentar: