Stephen Kings creepy klovn Pennywise fra horrorfilmen “Det onde” har netop fået kamp til stregen som filmhistoriens mest uhyggelige grinebider.
Se også: Stammebefolkning får menneskekød på menuen i Eli Roths nye film
I traileren til den kommende horrorfilm “Clown” bliver en familiefar forvandlet til en morderisk klovn efter at have iført sig et besat klovnekostume under sin søns fødselsdag.
Eli Roth, der selv spiller rollen som den blodtørstige Frowny the Clown, er også producer på filmen.
“Clown” startede egentlig som en joke, da Jon Watts og Christopher D. Ford i 2010 udsendte en falsk trailer til filmen under Eli Roths navn.
Instruktøren, der selv har instrueret falske trailers til Quentin Tarantino og Robert Rodriquez’ ”Grindhouse”, blev så glad for de to fyres påfund, at han besluttede sig for at producere en spillefilm baseret på deres trailer.
Jon Watts og Christopher D. Ford har stået bag manuskriptet, mens førstnævnte også har påtaget sig tjansen som instruktør.
“Clown” er ikke sat til at få biografpremiere herhjemme.
#1 nwinther 9 år siden
#2 Geekalot 9 år siden
#3 skywave 9 år siden
#4 Geekalot 9 år siden