Ryan Gosling (“Drive”) har taget springet fra skuespiller til instruktør og er nu klar med sin instruktørdebut i form af den surrealistiske “Lost River”. Filmen havde premiere på sidste års Cannes-festival, hvor den blev slagtet af anmelderene, og nu ligger den første officielle trailer til filmen klar.
Se også: Nicolas Winding Refn forsvarer Ryan Goslings instruktørdebut
“Lost River” beskrives som en surrealistisk fantasyfilm krydret med noir. Den handler om en ensom moder til to, der bor i den mystiske by Lost River. Pludselig finder hun sig selv i en makaber underverden, hvor hun må kæmpe for at redde sit hjem og sammenholdet på sin famile. På samme tid opdager hendes ene søn en undervandsby, der måske kan give svar på nogle af Lost Rivers mange mysterier.
Christina Hendricks (“Mad Men”) spilleder moderen, mens Iain De Caestecker (“Agents of S.H.I.E.L.D”) kan ses som sønnen. Foruden disse kan blandt andet Saoirse Ronan (“The Lovely Bones”), Eva Mendes (“The Place Beyond the Pines”), Ben Mendelsohn (“Animal Kingdom”) og Matt Smith (“Doctor Who”) også ses på rollelisten.
“Lost River” kan ses i de amerikanske biografer fra den 10. april, men har endnu ingen dansk premieredato.
#1 Nagash 9 år siden
#2 Terning 9 år siden
#3 Andreas Ebbesen Jensen 9 år siden
#4 Mikkel Abel 9 år siden