FX har netop udsendt en trailer til tv-serien “Fargo”, der er baseret på den Oscar-belønnede film af samme navn fra 1996.
Se også: Coen-brødrene indtager HBO Nordic næste måned med “Fargo”-serie
Serien, som er produceret af Coen-brødrene, er baseret på en helt ny “sandfærdig historie”. Ligesom i filmen “Fargo” følger vi en kriminalsag fyldt med spænding, skæve karakterer og den humor, der gjorde spillefilmen elsket. Rollelisten prydes af en række kendte navne som Martin Freeman (“Hobbitten: En uventet rejse”), Billy Bob Thornton (“Monster’s Ball”), Bob Odenkirk (“Breaking Bad”) og Oliver Platt (“X-Men: First Class”).
Den første sæson, der kommer til at bestå af 10 episoder, er skrevet af Noah Hawley (“Bones”), mens Adam Bernstein (“Californication”) har instrueret det første afsnit. “Fargo” vil kunne ses fra den 23. april på HBO Nordic.
#1 Moog 10 år siden