Monster’s Ball
Hank Grotowski (Billy Bob Thornton) er den hvide fangevogter på dødsgangen i et sydstats fængsel, og er en indlukket og hård fyr. Han lever en deprimerende tilværelse sammen med sin racistiske far (Peter Boyle). Hanks egen søn er i hans øjne en fiasko, både på jobbet og i fritiden, fordi han omgås sorte. Da sønnen begår selvmord lige for næsen af Hank, er han nærmest ligeglad. Og da præsten ved begravelsen spørger om han er interesseret i at sige et par ord, takker han nej og afslutter med at sige: ”Jeg vil hellere bare høre jorden ramme kistelåget.”
Leticia Musgroves (Halle Berry) verden ser endnu sortere ud. Hendes mand (Sean “Puff Daddy” Combs) har mindre end 24 timer tilbage at leve i – den elektriske stol venter. Nu sidder hun med alle problemerne selv, hendes bollefede søn og store pengeproblemer, som hun dulmer med alkohol. Billy Bob Thornton og Halle Berry spiller et par typer som de fleste ved første øjekast nok ville holde fingrene væk fra. Deres veje krydses og sammen begynder de at lindre hinanden sorger. Men Hanks har endnu ikke fortalt at han var med til at sætte hendes mand i den elektriske stol…
Peter Boyle, som spiller faderen til Hank, er virkelig styg. Da Leticia kommer for at besøge Hank, er det den racistiske patriark som tager “pænt” imod hende. ”Man er ikke en mand før man har pløjet den sorte muld”, siger han med et skummelt udtryk i ansigtet. Forstil dig hans rolle i “Alle Elsker Raymond” hvor han spiller Raymonds mugne far, mikset med en racistisk, spydig og mindre sulten Hannibal Lecter, så har du Peter Boyle som han er i “Monster’s Ball”.
Filmen tager sine temaer, racisme, overlevelse og behov med en ærlighed som efterhånden er sjældent at se i en Hollywood-produktion. Direkte, hårdt og uden undskyldninger.
Men her stopper al sammenligning med “Baywatch” også. “Monster’s Ball” er en hård film om mindre veltilpasset mennesker. Og så får man også mere hud at se end i “Baywatch”. Halle Berry og Billy Bob Thornton har en ganske hed fem minutters sexscene sammen, der får èn til at tjekke coveret en gang til – i troen på at man har taget den forkerte film ud af skabet. Halle Berrys fans bliver ikke skuffet over at se de nye sider af hendes skuespillertalent.
Der er næsten ingen fremdrift i det handlingsmessige jo længere vi kommer ind i den, fordi filmen koncentrerer sig om personerne i stedet. En mærkelig kontrast fordi samtidig med at filmen snegler sig af sted, så når filmenes personer følelsesmæssigt meget langt…Så langt at troværdigheden set i eftertænksomt øjeblik falder til jorden.
Halle Berry scorede, som de fleste nok husker, en Oscar for hendes præstation. Selvom at der selvfølgelig ligger noget absurd i at uddele priser for noget så subjektivt som bedste skuespillerpræstation, så gør Halle Berry det rigtigt godt i rollen som Laticia. Om det var Oscaren værd? Det må være op til andre at spilde deres tid på.
“Monster’s Ball” udmærker sig med godt skrevne og særdeles veludførte skuespillerpræstationer, men handlingens troværdighed halter i forsøget på at gøre en forskel.
På det første af de to kommentarspor taler den schweiziske instruktør, med manuskriptforfatterne som ikke rigtigt kan huske hvad de skriv i deres manuskript. ”Hvad skrev I oprindeligt til denne scene?…Øøøhhh…Det kan vi ikke rigtigt huske.” Så det er begrænset hvor meget man kan tage med fra dette lydspor. Bagefter kan man godt være i tvivl om det virkelig er dem der har lavet filmen, men sjovt er det i hvert fald.
“Anatomy Of A Scene” er et indslag der giver indblik i hvordan de forskellige afdelinger (skriveprocessen, klippearbejdet o.s.v.) bygger en scene op fra bunden.
Bag kameraet udsendelsen fader ud i lidt over to minutter, for så at komme tilbage til anden del. Der er vist nogen der har glemt at klippe reklamepausen ud af denne DVD-udgivelse. Og så mangler tredjedelen af programmet iøvrigt!
Der er relativt meget ekstra materiale, men udførelsen er desværre også lidt halvhjertet.
Der vil med sikkerhed blive brug for fjernbetjeningen. Under de sneglende langsomme scener vil nogle sikkert føle sig fristet til at lede efter spoleknappen, og ligeledes stor opmærksomhed vil slowmotion-knappen opleve under den hede scene med Berry og Thornton.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet
