Da Elliot Rodger myrdede syv uskyldige mennesker i byen Isla Vista i Californien i fredags, var det til dels Seth Rogens skyld.
Se også: Seth Rogen spiser euforiserende svampe i ny featurette til “Neighbors”
Det mener den amerikanske filmkritiker Ann Hornaday, der i en klumme i The Washington Post skriver, at komedier som ”Neighbors” var med til at skubbe den 22-årige studerende ud over kanten.
”Hvor mange amerikanske studrende ser ikke en film som ‘Neighbors’ og føler sig udelukket fra et studieliv fyldt med sex, morskab og fornøjelser, akkurat ligesom Elliot Rodger gjorde det?,” skriver Hornaday i klummen, der kan læses her.
Den påstand har ikke overraskende fået den amerikanske komiker op i det røde felt.
”Jeg finder din artikel vanvittig fornærmende og misvisende. Hvordan vover du at antyde, at involveringen af pigerne i filmen er skyld i, at en eller anden skydegal psykopat går amok,” skriver Seth Rogen på Twitter til sine tre millioner følgere.
Også instruktøren Judd Apatow, der var med til at give Seth Rogen sit store gennembrud i filmen ”Knocked Up”, har blandet sig i debatten. ”Ann Hornaday bruger en tragedie til at promovere sig selv og sine idiotiske tanker,” skriver han på Twitter.
Om kritikken har noget på sig, kan du selv vurdere, når “Neighbors” får premiere i de danske biografer den 17. juli. Ann Hornaday gav i øvrigt filmen to stjerner.
#1 steadi07 10 år siden
#2 Tyskeren 10 år siden
Dum kommentar, ingen film er skyld i nogen som helst form for handlinger med mindre den person har en sindslidelse eller er psykopat, som det tydeligvis var tilfældet med Elliot Rodger. Det er så billigt at give en film eller spil skylden for noget og viser tydeligvis manglende indsigt. Jeg synes Judd Apatows kommentar er spot on i dette tilfælde.
#3 steadi07 10 år siden
Hmm... Ja. Den vil jeg godt give dig. Men siden jeg ikke kan redigere, så må kommentaren stå til advarsel for andre. Det er nu heller ikke fordi, at jeg er enig i Hornadays fingerpegning, det var vist mest et resultat af, at jeg fandt filmen pænt dårlig.
Hornaday kan måske have en pointe i forhold til den generelle visning af studielivet, men det er uden tvivl det forkerte tidspunkt og anledning til at tage den diskussion.
Anyway, filmen får garanteret en 2'er med de tal, som den har præsteret indtil videre.
#4 Giraffen 10 år siden
#5 Tyskeren 10 år siden
Den har vel præsteret ualmindeligt godt indtil videre, på et 18$ millioner budget har den indtjent næsten 200$ millioner, og anmeldelserne ser da også mere end acceptable ud for en komedie af denne type, så tror bestemt ikke at du skal afskrive den til at få Ok succes herhjemme også, det eneste problem jeg måske kan have med den er at de udsender den i "censored" version, det skete i hvert fald med Anchorman 2 af en eller anden årsag, og mere underligt var de ting som var blevet klippet ud af den film.
#6 steadi07 10 år siden
Det sagt, så er det mig en ekstrem gåde, at den kan have 7.2 i karakter på IMDB :-)
Jeg er fan af første Anchorman, men 2'eren fangede mig ikke.
#7 Nagash 10 år siden
Er god indtjening på en film da lig med, at selve filmen er god?
#8 Giraffen 10 år siden
Ja da bare se på Transformers, 2012, Pearl Harbor, A Good Day to Die Hard... eller jeg mener... altså... hmm. :S
#9 Tyskeren 10 år siden
Det menes jeg da heller ikke at have sagt? Han skrev "filmen får garanteret en 2'er med de tal, som den har præsteret indtil videre" så henviste jeg bare til en af de mulige talværdier man kunne fokusere på, som her var boxoffice, der har den klaret sig godt, endvidere henviste jeg også til de karakterer som den allerede havde fået i USA (som er mere end acceptable) så igen, jeg har aldrig snakket om filmens indtjening = Kvalitet, du må gerne læse inden du kommentere :)
#10 Nagash 10 år siden