Universal Pictures har netop udsendt en ny featurette til komedien “Neighbors”, der går bag om en scene, hvor Seth Rogens karakter spiser en kæmpe mundfuld euforiserende svampe. I klippet fortæller Rogen bl.a., at hans egne oplevelser med svampe har været meget brugbare.
Se også: Zac Efron holder Robert De Niro-temafest i nyt klip fra “Neighbors”
Filmen omhandler Mac Radner (Seth Rogen) og hans kone (Rose Byrne), som flytter ind i det, der umiddelbart ligner et stille, familievenligt kvarter. Men da en ung universitetsstuderende (Zac Efron) flytter ind i huset ved siden af, opstår der problemer – og nabokrigen begynder.
Udover Rogen, Efron og Byrne vil også Christopher Mintz-Plasse (“Kick-Ass”), Dave Franco (“21 Jump Street”), Lisa Kudrow (“Venner”) og Jake Johnson (“New Girl”) kunne ses i filmen.
“Neighbors” instrueres af Nick Stoller, der tidligere har stået bag “Droppet af Sarah Marshall” og “The Five-Year Engagement”. Manuskriptet er skrevet af Andrew J. Cohen og Brendan O’Brien, der tidligere har arbejdet som producere på en række af Judd Apatows film.
“Neighbors” får dansk biografpremiere den 3. juli.
#1 Gasivodo 10 år siden
JA! JEG FINDER DENNE KOMEDIE INTERESSANT! OG JEG VIL HØJEST SANDSYNLIGT SE DEN!
En 90 min komedie - 20 min = 70 min
70 min film = Commando(1985) på TV3 back in the day.
Right?... WRONG!*
*Kræver kendskab til Arnold-film
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(