Den 5. januar er der dansk tv-premiere på 3. sæson af BBC-serien “Sherlock”, og BBC har netop lanceret en ny trailer til føljetonens 3. årgang, der giver os en klarere idé om, hvad vi kan forvente, end de mere kryptiske teasere, som BBC hidtil har udsendt.
Sæson 3 begynder to år efter sæson 2. John Watson (Martin Freeman) er kommet videre med sit liv, siden hans gode ven, mesterdetektiven Sherlock Holmes (Benedict Cumberbatch), tilsyneladende tog livet af sig selv. Watson øjner nye muligheder, romantik og en tryg fremtid. Men da London bliver truet med et enormt terroristangreb, genopstår Sherlock Holmes pludseligt på en teatralsk facon, der kommer meget naturligt til ham. Det er lige dét, som hans bedste ven, Watson, havde håbet ville ske. Men man skal passe på, hvad man ønsker sig…
Det første nye “Sherlock”-afsnit hedder “The Empty Hearse” og bliver vist på BBC den 1. januar og altså allerede fire dage senere herhjemme på DR3. Filmz har i øvrigt tidligere anmeldt dvd-udgivelserne af seriens 1. sæson og 2. sæson.
#1 elwood 10 år siden
Den replik siger bare så meget om Sherlock, og hans væsen.
Og Watson's "I don't care how you faked it, I wanna know why"
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#2 tiany 10 år siden
Love it!
#3 DJAS 10 år siden
Kodylt enig!
#4 elwood 10 år siden
http://wirewax.com/sherlock
Men jeg vil mene der kan være ting der er lidt store spoiler, ikke historie mæssigt men mere scener og setups, har ikke set den færdig, så som sagt kun til de begyndte og ville vise klip fra Sherlock og Watsons første møde, efter begivenhederne i sidste afsnit. Men ja husk spoiler, hvis der skal snakkes om den.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"