Shia LaBeouf har udviklet en mærkværdig – men samtidig dejligt befriende – vane med at rakke ned på de film, han har medvirket i, og som har været mega-blockbusters. For nylig udtalte han om “Transformers: De faldnes hævn”, at han “hadede den”, og nu er turen så kommet til manden med hatten.
LaBeouf, der for tiden er i Cannes for at promovere “Wall Street: Money Never Sleeps”, giver til Los Angeles Times således “Indiana Jones og krystalkraniet” et par kærlige ord med på vejen.
”Jeg føler, at jeg svigtede noget, som folk elskede og værnede om,” siger LaBeouf, som ikke mener, at hans rolle som actionhelt var overbevisende i filmen. Bl.a. fremhæver han den famøse “Tarzan”-scene:
“Når man svinger som en abe osv., kan man skyde skylden på manuskriptforfatteren og på Steven Spielberg. Men skuespillerens job er få det til at fungere, og det kunne jeg ikke. Så det er min skyld. Ganske enkelt.”
LaBeouf var dog ikke den eneste, der var utilfreds med filmen. Skuespilleren fortæller, at han og Harrison Ford havde flere diskussioner om filmen. ”Han var heller ikke glad for den,” siger LaBeouf om Ford. ”Filmen kunne være blevet opdateret. Der var en grund til, at den ikke blev universelt accepteret.”
”Vi skal være i stand til at tilfredsstille publikums appetit… Jeg tror, vi bare misforstod, hvad det var, vi forsøgte at tilfredsstille,” siger LaBeouf, der samtidig forventer, at han vil høre fra Spielberg efter sine udtalelser.
Se også: Harrison Ford om “Indiana Jones 5”: Det bliver ikke i en rullestol.
#11 Patriarch 14 år siden
Manus har helt klart en del af skylden - fx må det havde stået i manus at Shia skulle svinge som en abe, eller at Marion skulle køre en bil udover klippen. Men det mest sørgelige var også at selve udførelsen haltede bagefter.
#12 elwood 14 år siden
Og jeg har jo set ham gøre det godt i andre film.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#13 filmz-Martychris 14 år siden
#14 Patriarch 14 år siden
#15 BN 14 år siden
Ja, det ene (udførelse) var ikke bedre end det andet (manuskript).
For mig var det værste Ray Winstone's karakters konstante skiften side, John Hurts fjollede professor og manglen på scener hvor Indy var i regulær fare på den klassiske "no way out"-vis, samt heltegruppens planløse bevægen sig rundt i junglen ... "nu bliver vi fanget" - "nu stikker vi af" - "nu bliver vi fanget" .... Gaaaaaab! :-(
Enig. LaBeouf's karakter var mere vellykket end både Hurt's og Winstone's.
#16 filmkorn.dk 14 år siden
Fuck, hvor ville jeg gerne have set Indy 4 lavet over Frank Darabonts manuskript.
#17 McPeter 14 år siden
Har aldrig synes han har spillet særligt troværdigt, hverken i forhold til dialog eller til at lege actionhelt.
#18 natterjack 14 år siden
Det er jeg så uenig i. Jeg er ret glad for Constantine og Disturbia var ganske hyggelig på en teenage-agtig måde.
#19 BN 14 år siden
Frank Darabont's manuskript indeholdt desværre mange af de samme ting som det manuskript, der blev brugt til den endelige film. Sørgeligt, men sandt.
#20 McPeter 14 år siden