Shia LaBeouf har udviklet en mærkværdig – men samtidig dejligt befriende – vane med at rakke ned på de film, han har medvirket i, og som har været mega-blockbusters. For nylig udtalte han om “Transformers: De faldnes hævn”, at han “hadede den”, og nu er turen så kommet til manden med hatten.

LaBeouf, der for tiden er i Cannes for at promovere “Wall Street: Money Never Sleeps”, giver til Los Angeles Times således “Indiana Jones og krystalkraniet” et par kærlige ord med på vejen.

”Jeg føler, at jeg svigtede noget, som folk elskede og værnede om,” siger LaBeouf, som ikke mener, at hans rolle som actionhelt var overbevisende i filmen. Bl.a. fremhæver han den famøse “Tarzan”-scene:

“Når man svinger som en abe osv., kan man skyde skylden på manuskriptforfatteren og på Steven Spielberg. Men skuespillerens job er få det til at fungere, og det kunne jeg ikke. Så det er min skyld. Ganske enkelt.”

LaBeouf var dog ikke den eneste, der var utilfreds med filmen. Skuespilleren fortæller, at han og Harrison Ford havde flere diskussioner om filmen. ”Han var heller ikke glad for den,” siger LaBeouf om Ford. ”Filmen kunne være blevet opdateret. Der var en grund til, at den ikke blev universelt accepteret.”

”Vi skal være i stand til at tilfredsstille publikums appetit… Jeg tror, vi bare misforstod, hvad det var, vi forsøgte at tilfredsstille,” siger LaBeouf, der samtidig forventer, at han vil høre fra Spielberg efter sine udtalelser.

Se også: Harrison Ford om “Indiana Jones 5”: Det bliver ikke i en rullestol.



Vis kommentarer (99)
Gravatar

#71 natterjack 14 år siden

Derudover er det ret svært at forudse, hvordan det vil se ud i sidste ende, selv når scenen optages.
Gravatar

#72 MOVIE1000 14 år siden

Derfor er der stadig ingen positive ting ved at tale dårligt om sine egne film, selvom det er sandt.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#73 Lord Beef Jerky 14 år siden

#72 Jeg vil da sige, at det er en positiv effekt, at både natterjack og jeg har større respekt for ham nu? Jeg er sikker på, at vi ikke er de eneste.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#74 filt 14 år siden

#72, Så man skal med andre ord holde sin kæft, istedet for meget sagligt att kommentere ganske sagligt, uden at skyde skylden på nogen, og uden at svine nogle til?
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid
Gravatar

#75 Lord Beef Jerky 14 år siden

#74 Det lyder sgu som Nazi-Tyskland all of a sudden =)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#76 MOVIE1000 14 år siden

#74 har jeg sagt???
jeg synes bare det er dumt af ham (NU HAR JEG VIDST GIVER UDTRYK FOR DET OG DET ER DET JEG SYNES)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#77 natterjack 14 år siden

#76 Hvorfor er du på et debat-forum, hvis du ikke kan klare, at folk er uenige med dig? Der er ingen grund til at opføre sig som en 12-årig.
Gravatar

#78 Spanner 14 år siden

MOVIE1000 (72) skrev:
Derfor er der stadig ingen positive ting ved at tale dårligt om sine egne film, selvom det er sandt.


Det viser da, at manden (drengen) besider selvkritik, hvilket tydeligvis ikke er noget, der overgår størstedelen af Hollywood
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#79 Patriarch 14 år siden

Eller mennesker generelt...
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#80 BN 14 år siden

MOVIE1000 (72) skrev:
Derfor er der stadig ingen positive ting ved at tale dårligt om sine egne film, selvom det er sandt.


Ikke forstået. Hvis nu du tager (blot eksempelvis) en instruktør som Alfred Hitchcock, så har han i en lang interview-bog gennemgået hver eneste af sine film og indimellem rettet negativ kritik mod en del af dem, m.h.t. skuespilpræstationer, filmiske virkemidler og hver films generelle kvalitet.

I tiden op til premieren på en film er det idag som oftest sådan, at skuespillerne medvirker i det ene tv- og radioprogram efter det andet, samt i pressekonferencer, hvor de er med til at reklamere for filmen. Mens dette står på, er det selvfølgelig at forvente, at skuespillerne taler positivt om filmen. Men senere har skuespillerne, instruktøren og andre da lov til at kigge i bakspejlet og vurdere, om de selv synes, filmen var vellykket eller mislykket.

Sådan har det da altid været indenfor filmbranchen. Kunst, hvad enten det er bøger, film, musik, malerier o.s.v., giver da altid anledning til drøftelser og vurderinger fra skaberne selv - ikke kun fra publikum.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: