Det kom for et stykke tid siden frem at Steven Soderbergh medvirker i et eksperiment, hvor han laver en række lavbudget film, der så får simultanpremiere i både biografen, på dvd, samt på betalings-tv – en distributionsstrategi firmaet bag kalder “Dags dato” strategien.
Den første film af disse er “Bubble”, der havde premiere i weekenden, og omsatte for sølle $72.000 i biograferne. Det viser sig i stedet, at publikum foretrækker at se filmen i hjemmebiografen.
“Bubble” havde ved weekendens udgang omsat for ca. $5 mio. når biografsalg, og dvd forudbestillinger tælles med, og filmen har overgået de forventninger der var til den.
”Vi er meget glade for det foreløbige resultat på vores ‘Dags dato’ udgivelse, og selvom biografomsætningen ikke var så høj som vi havde håbet, klarede den sig fint i forhold til andre lignende film udgivet i weekenden,” udtaler Mark Cuban, der er en af medejerne af konsortiet bag filmen.
”Med et budget på $1,6 mio. og et beskedent marketing budget der dækkede både biograf og dvd-udgivelsen i et smæk – en af hjørnestenene i ‘dags dato’ programmet – beviser det at strategien virker. Vi er glade for det overordende resultat af dette første skridt, og vi planlægger at finpudse markedsføringsstrategien og fortsætte med at udgive flere film på denne måde.”
Spørgsmålet der står tilbage, er om det vil betyde biografernes endeligt hvis denne udgivelsesstrategi breder sig, da publikum tydeligvis foretrækker at købe dvd’en med det samme, fremfor at se filmen i biografens mørke.
#1 filmz-no015 18 år siden
aa muuust seeee