Tom Holland er i indledende forhandlinger om at medvirke i fortsættelsen til “Venom”.

Årets største Marvel-drama foregik i kulisserne. Først blev Spider-Man meldt på vej ud af MCU, inden Sony og Marvel Studios alligevel landede en ny aftale.

Det forlyder, at Spider-Man ifølge denne aftale for fremtiden kan krydse universer, så Peter Parker kan fortsætte som en central del af MCU, men også besøge Sonys SUMC, hvor Venom hører hjemme.

Netop Venom er tilbage i “Venom 2”, der får premiere til næste efterår. Sony ønskede angiveligt, at Peter Parker skulle have medvirket i den første “Venom”, men de fik til slut nej fra MCU-chef Kevin Feige.

Nu forsøger Sony igen med den nye aftale i hånden.

Således har Sony haft en indledende snak med Tom Holland om at medvirke i en kort cameo i “Venom 2”, skriver MCU Cosmic.

Der bliver altså ikke tale om en større rolle, men derimod et kort visit som enten Spider-Man eller Peter Parker.

Læs også ‘Her er Spider-Man-planen: Sådan vil Sony og Marvel deles om Peter Parker‘.

“Venom 2” får premiere den 2. oktober.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 sraw rats 4 år siden

Så skal den altså foregå i 2023 eller før 2018, da Spiderman mangler i 6 år

Skriv ny kommentar: