Der kæmpes stadig med at få gang i en ny “Superman”-film hos Warner Bros. – men det bliver øjensynligt ikke den længe annoncerede fortsættelse til Bryan Singers “Superman Returns”.
I stedet for at forsøge at lave en direkte opfølger til Singers film fra 2006 med et mere actionfyldt indhold, som fans og biografgængere manglede ved filmen, vil filmselskabet betragte “Superman Returns” som afslutningen på Richard Donners “Superman”-filmserie. Den nye film vil derfor angiveligt blive en helt ny indgangsvinkel til den berømte superhelt og hans historie.
Bryan Singer er ikke længere involveret i “Superman”-franchisen, og Warner Bros. har derfor allerede udset sig nogle kandidater til at påtage sig instruktørtjansen, da den nye film om manden af stål bliver nødt til at gå i produktion senest i 2011, eftersom filmselskabet da vil miste filmrettighederne til figuren.
Blandt kandidaterne på den yderst korte liste over potentielle instruktører skulle man efter sigende finde Andy og Larry Wachowski, som instruerede filmselskabets “Matrix”-trilogi samt “Speed Racer”, mens også James McTeigue (“Ninja Assassin”) skulle være en favorit.
Angiveligt kunne planen også være, at brødrene Wachowski muligvis vil fungere som producere, mens McTeigue står for instruktionen.
Da McTeigue for nylig blev konfronteret af SlashFilm.com omkring sin mulige medvirken på den nye “Superman”-film, ville han hverken be- eller afkræfte rygtet.
Filmskaberen kunne kryptisk udtale: ”I ved… Jeg kunne sige… Jeg vil faktisk lade jer gætte. Det er jo ikke godt at fordrive hvert rygte, vel?”
#21 MOVIE1000 15 år siden
#22 powers 15 år siden
#23 filmz-OutOfSight 15 år siden
Ala Cable Guy hehe..
#24 Martindan 15 år siden
#25 Kviesgaard 15 år siden
Synes ellers at jeg læste en dansk udgave af Superman, hvor Superman virkede rimelig meget som sit gamle jeg fra omkring 70'erne af. Det er Superman & Batman nr. 11 fra 2006 jeg her tænker på.
#26 filmz-Utyske 15 år siden
Der vil altid være fortolkninger af Superman, eftersom så mange tegner ham og der kører en frygtelig masse sideløbende historier, men den generelle tendens har været at gøre Superman meget mere menneskelig og tilgængelig.
Man kan finde masser af historier på de små 20 år, der fortolker Superman anderledes, ligesom man kan finde historier om Batman, der fortolker ham i retning af tv-showet med Adam West, eller som en detektiv, der ikke engang bærer Batman-kostumet. :)
#27 filmz-OutOfSight 15 år siden
Hehe seriøst? Det kunne jeg godt tænke mig at kigge på.. Hvad hedder den udgave? Altså.. Den uden batman tøj.. :)
#28 filmz-Utyske 15 år siden
Batman: Detective no. 27, tegnet af en dansker, Peter Snejbjerg. :)
#29 Kviesgaard 15 år siden
Er udgivet på dansk herhjemme.
#30 filmz-OutOfSight 15 år siden