Han er “Star Wars”-universets svar på Krang fra “Turtles”. Snoke er gammel, grim og ond. Og så er han den stjernekrigs-karakter, som flest hader. Meget mere end Jar Jar Binks!

Se også: Officielt: Jar Jar Binks lider trist “Star Wars”-skæbne

Det er Morning Consult, der har fået foretaget en meningsmåling, som rangerer “Star Wars”-galaksens mest prominente karakterer.

Og her er det altså ganske overraskende ikke den ellers så udskældte Jar Jar Binks, der rammer bunden. Faktisk hader kun 63 procent den irriterende Binks.

Derimod kæmper Kylo Ren, Kejseren, Jyn Erso og Count Dooku alle under Jar Jar Binks i kampen om at være den mest upopulære “Star Wars”-karakter.

Titlen går dog til overskurken Snoke, der blev introduceret i “The Force Awakens”.

Hele fem karakterer scorer over 70 procent i toppen af meningsmålingen, der føres af Princess Leia efterfulgt af Luke Skywalker, Chewbacca, Yoda og R2-D2. De er de mest populære.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 HighFlyer15 7 år siden

Måske de skulle brede den meningsmålingen lidt ud. Snoke er på ingen måde værre end Jar Jar Binks. Og så ser man at Rey er lige over Jar Jar Binks og så er den meningsmåling ubrugelig. Folk er bogstavelig talt vilde med Rey. Jeg er ikke en af dem men jeg hører alt for tit at hun er meget populær.
Gravatar

#2 Bachone 7 år siden

Det er en ommer!

Tror lige de skal prøve at omformulere deres spørgsmål istedet, hvis man ser spørgsmålet som at holde med "good guys" så er jar-jar jo på den positive liste frem for Snoke.

Hvis det gælder om den mest irreterende karakter, så er jar-jar winner!
Gravatar

#3 Geekalod 7 år siden

HighFlyer15 (1) skrev:
Måske de skulle brede den meningsmålingen lidt ud. Snoke er på ingen måde værre end Jar Jar Binks. Og så ser man at Rey er lige over Jar Jar Binks og så er den meningsmåling ubrugelig. Folk er bogstavelig talt vilde med Rey. Jeg er ikke en af dem men jeg hører alt for tit at hun er meget populær.


istedet for at lave meningsmålinger der jo slet ikke passer, kan man jo bare spørge dig, da du ved alt om alt og hører når karakterer er populære og upopulære! all hail King idiot!
Gravatar

#4 Johnny42 7 år siden

Hele denne artikel giver ingen mening. Påstår de seriøst at over 70 % hader Leia, Luke, R2-D2, Yoda og Chewbacca?
Gravatar

#5 Morten Vejlgaard Just 7 år siden

#4 Tydeliggjort nu - det er de mest populære.
Gravatar

#6 Jach 7 år siden

Lidt unfair at inkludere ham når han kun har haft hvad der svarer til en gæsteoptræden, mens selv Wedge har haft mere tid på skærmen.
Foruden det, er der flere karakterer de har valgt ikke at tage med på deres liste eller så nævnte folk dem ikke, i begge tilfælde påvirker det udfaldet.
Af dem der mangler kan jeg i hvert fald nævne: Darth Maul, Mon Mothma, Captain Phasma, Jango Fett, Biggs Darklighter, General A. Hux, General Greivous og Qui-Gon Jinn. Enten er alle de nævnte mindre kendte eller de var ikke en mulighed.
De har også glemt at markere Snoke som en del af den nye trilogi, medmindre de vil hentyde han var med tidligere :O
"Game over man, game over"
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS
Gravatar

#7 Confused101 7 år siden

Spoiler-alert: Snook ER JarJar...dun dun dunnnnnnn.
Gravatar

#8 Morten Vejlgaard Just 7 år siden

#7 Skal man i så fald lægge deres procenter sammen? ...

Skriv ny kommentar: