Der har været stille omkring instruktør Steve McQueen siden han vandt sin Oscar for “12 Years a Slave” for lidt over et år siden. Men nu stopper stilheden. Foruden at have en HBO-serie på tegnebrættet, så forbereder han sig nu også på at lave en thriller sammen med “Gone Girl”-forfatteren Gillian Flynn.

Se også: ”12 Years a Slave”-instruktør laver overklassedrama for HBO

Filmen beskrives af Slash Film som en heist-thriller der bygger på en britisk mini-serie ved navn “Widows” fra 2002.

I serien følger man nogle hustruer, som er gift med kriminelle bankrøvere. Da mændene dør midt under deres hidtil største kup, beslutter de efterladte hustruer sig for at fuldføre jobbet for dem.

Steve McQueen vil instruere, producere og skrive manuskriptet sammen med Gillian Flynn, hvilket vil være første gang, at hun skal skrive et manuskript, som ikke er baseret på en af hendes egne bestsellers.

Hverken skuespillere eller premieredato er endnu offentliggjort.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: