Han er kendt som Japans Walt Disney. Hayao Miyazaki er en af de dygtigste og mest anerkendte animations-instruktører i filmhistorien med hovedværker som “Chihiro og heksene” og “Prinsesse Mononoke” for bare at nævne to. Nu vender Miyazaki tilbage som instruktør efter tre år på pension.
Se også: ”Chihiro og Heksene” kåret til det 21. århundredes bedste animationsfilm
Det er Anime News Network, der skriver, at Hayao Miyazaki dropper pensionist-tilværelsen, efter han ellers havde meddelt verden, at “Når vinden rejser sig” blev den sidste film fra ham.
Den nye Miyazaki-film har titlen “Boro the Caterpillar” og har været undervejs i snart 20 år. Den handler om en lille, behåret larve, der er så lille, at den nemt kan blive knust mellem et par fingre.
Det er dog ikke første gang, at den animations-glade japaner er vendt tilbage fra pension, hvilket han også gjorde i kølvandet på “Prinsesse Mononoke” i 1998, der også skulle have været hans sidste film.
Men 75 år er som bekendt ingen alder.
#1 KasperBS 8 år siden
#2 David Munch 8 år siden
#3 North 8 år siden
#4 Morpheus 8 år siden
Han vendte ikke tilbage for at lave Mononoke, der var han ikke gået på pension endnu. Han gik til gengæld på pension efter filmen, men vendte tilbage og lavede Spirited Away, eller Chihiro og Heksene på dansk :)
#5 kblood 8 år siden
#6 Schranke 8 år siden