The Swedish Broadcasting Commission (SBC) har for nyligt lagt sag an mod den svenske fjernsynskanal TV4 for at foretage reklameafbrydelser under de mest spændende højdepunkter i “Leon” og “Dødens karteller”. Ifølge søgsmålet skulle denne handling nemlig krænke ”filmenes værdi og integritet”.

Retten har allerede givet SBC ret i sagen, men det lykkedes TV4 at appellere, idet de kunne påstå, at filmens lokale distributør havde godkendt afbrydelserne. Sagen blev derpå taget til den svenske regeringsret, der så tog side med SBC.

Tv-kanalen har i forvejen en kontroversiel fortid med upassende reklamepauser under film. Den mest berygtede sag er pausen, der blev lagt ind midt under voldtægtsscenen i “Udflugt med døden”. Som følge af dette har et antal filmskabere længe nægtet at få deres film vist på kanalen.

Hvad synes du om reklamepauserne i filmene på de danske tv-kanaler? Klik på “kommentarer” herunder for at diskutere i forummet.



Vis kommentarer (35)
Gravatar

#11 filmz-Utyske 14 år siden

#10 -

Tja, jeg tror desværre bare at folk er for sat i sine vaner til at fravælge Viasat helt. Der skal jo nok være andre kanaler der er villige til at overtage sportsdelen, hvis der er seere til det og folk brokker sig jo jævnligt over priserne, men er ikke rigtigt villige til at gøre noget ved det.
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#12 filmz-jonasgr 14 år siden

#11 Folk kan jo ikke rigtigt gøre noget ved det, andet end at fravælge det helt. Jeg mener nærmere det er pakkestrukturerne der skal laves om og der er det Tv-udbyderne og selskaberne der skal være villige til at bøje sig.

Hvad angår sporten, så kan man sige at det er et lille problem at de bliver bredt udover mange kanaler. Man kunne fravælge det, men så går man glip af noget som man gerne vil følge. Det vil være fint nok hvis sporten bliver henlagt til sportskanaler, men det nytter jo ikke ret meget hvis man alligevel bliver tvunget til at have en masse andre kanaler også. Så det er ikke blot Viasat der er problemet, det er også SBS og hvad der ellers findes. Fravælger man Viasat, vælger man det hele fra. I øvrigt kan jeg godt leve med, at de sender alt muligt andet crap på 3+, så længe de sender fodbold. Hvis bare jeg kan fravælge alt andet.

Boxer er på vej med at man kan vælge sine egne kanaler, selvom udbuddet endnu ikke er så stort.

Men jeg kan da godt se, at hvis nok folk vælger f.eks. Viasat fra, så vil der nok ske noget. Det ville jeg også gøre, hvis alle andre havde de samme præferencer som mig :) Men der er desværre folk som gerne ser disse programmer.
Men jeg kender da efterhånden nogle stykker, som f.eks. har valgt Canal+ sport fra, i det de ofte ikke sender det som de i sin tid købte deres abonnement for.

ps. At man så i nogle antenneforeninger også bliver tvunget til at have den lille pakke hos Yousee er sgu også noget de godt kunne fjerne.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#13 filmz-Utyske 14 år siden

#12 -

Det hele kan nok koges ned til økonomi og jeg tror ganske enkelt ikke at det danske marked er stort nok til at man kan få de store valg mht. hvordan kanalerne sammensættes, uden at det bliver voldsomt dyrt for forbrugeren og de færreste vil vel betale mere end de gør allerede.

Men min store anke går blot på at folk tit brokker sig over prisen på præcis Viasats kanaler og den lave kvalitet på de kanaler, så undrer det mig at de ikke gør noget ved det, i stedet for bare at blive ved med at støtte den dårlige kvalitet.

Hvad der foregår i antenneforeningerne, er jo typisk noget man har valgt i den pågældende forening, typisk ved en afstemning. I mit boligselskab betaler vi f.eks. for den store kanalpakke fra Yousee, uanset om man bruger den eller ej, men det er noget der blevet stemt om for nogle år siden og hvilket sikkert har givet folk en bedre pris dengang, i forhold til at have muligheden for at vælge pakker eller helt fravælge at have kabel-tv.

Selv har jeg prøvet at få fjernet min adgang til kabel-tv, men det kan bare ikke lade sig gøre her, med mindre jeg selvfølgelig tager det op i vores boligforening og satser på at andre er med mig - i et byggeri med børnefamilier og ældre mennesker, er det nok ikke realistisk at man fravælger den gode pris på kabel-tv til fordel for det frie valg til nogle som jeg. :)
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#14 Notional 14 år siden

Svensk tv4 er også forfærdelige til film. Hvor lam i hovedet er man lige, når man laver en reklamepuse + nyheder + vejret + reklamepuse midt i filmen? 20 minutters pause midt i filmen er værre end tåbeligt.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#15 Jach 14 år siden

Måske skulle man sagsøge TV3 for det samme samt Kanal 4, 5 og 6eren :)
"Game over man, game over"
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS
Gravatar

#16 Lowkey 14 år siden

Discorvery er da mindst lige så slem som de andre kanaler.
90% af udsendelserne er ren docu-soap, der bliver genudsendt ad nauseum og resten er så tydeligt skabt til at indeholde reklamer, at de er nær uudholdelige at se på.
Man får måske 10-15 minutters udsendelse, så 4-5 minutters reklame hvorefter programmet starter igen med et længere recap af, hvad der skete inden reklamepausen, til ære for dem der lige er zappet over for at undgå reklamepause på en anden kanal, eller generelt bare har mistet deres koncentrationsevne.
Daisy, Daisy...
Gravatar

#17 filmz-Utyske 14 år siden

#16 -

Det kommer an på øjnene der ser. :)

Jo, Discovery er blevet værre med tiden og har en del ligegyldige programmer efterhånden, men de har stadig 3-4 programmer jeg finder sjove/interessante, f.eks. Mythbusters og Dirty Jobs.

For mit vedkommende er det stadig mere end mange andre kanaler, der ikke engang kan stable 3-4 programmer på benene, jeg gider at bruge tid på og andre kanaler er gået helt væk fra dét de var oprindeligt. MTV for eksempel har jo ikke meget med "Music Television" eller "Rock TV" at gøre, som de lancerede sig på i 80'erne og op igennem 90'erne.
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#18 filmz-jonasgr 14 år siden

#13 Jeg mener de har frit valg i Sverige, der var vist en debat om det for noget tid siden. Hvis det kan lade sig gøre i Sverige kan det nok også i DK. Men det er rigtigt nok at det er økonomien de bruger som argument, og der er da helt sikkert også nogle ting der skal gå op.

Jeg har dog efterhånden også vænnet mig til at det nok ikke sker og at jeg må leve med det som det er, selv om jeg mener det kunne være bedre.

Jeg tror dog også at der er en mentalitet blandt befolkningen, at man skal se fjernsyn uanset hvor dårligt det så er. Dette afspejles også meget godt i seertallene på X-factor, Vild med dans og hvad de nu hedder de utallige talentshows og realityshows. I stedet for simpelthen at slukke og lave noget andet så ser man det. TV er for mange blevet forbundet med det at slappe af og hygge sig. Og på den måde sker der ikke nogle ændringer. Det er jo også altid nemt at kopiere et koncept, i stedet for at skulle starte noget helt nyt op.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#19 steadi07 14 år siden

#17 - MTV har så også taget konsekvensen og skiftet logo i USA. Det nye logo indeholder ikke "Music Television":)

Jeg er egentlig ikke så voldsomt generet af reklamepauser i serier, mens jeg kan blive voldsomt irriteret over dem i film. Det har måske noget at gøre med, at jeg kun halvt følger med i serier samtidig med, at jeg laver andre ting.. Film sætter jeg mig ned for at se hvorved reklamer bare forstyrrer ens oplevelse.


Men hvis bare jeg kunne få én kanal der sendte NFL, én kanal med gode og NYE film og så ESPN, så tror jeg egentlig, at jeg kunne holde længe:)
Gravatar

#20 filmz-Utyske 14 år siden

#18 -

At folk æder realityshows råt og hylder middelmådigheden er jo desværre bare oppe i tiden, hvilket man jo også kan se på det politiske liv og andre steder i samfundet. Man kan håbe på at det ændrer sig med tiden.

Men jo, jeg tror du har ret i at mange folk bare ser tv for at se tv, ikke fordi de nødvendigvis nyder hvad der bliver sendt derpå.

#19 -

Jeg tager dit ord for det, de gange jeg har set det, er jeg hurtigt slået videre. ;)
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.

Skriv ny kommentar: