Christopher Nolans kommende film har tilsyneladende tidsrejser, kvantefysik og kold krig på programmet.

Det er så småt begyndt at komme frem, hvad Christopher Nolan-filmen “Tenet” kommer til at handle om.

Forleden blev det rapporteret, at der er tale om en spion-fortælling om efterretnings-officer, der kan forudse begivenheder, som endnu ikke har fundet sted. Hans opgave er et forhindre 3. verdenskrig.

Den rapport bliver nu underbygget af en titel-ændring på en bog. I sidste måned kunne Filmz fortælle, at forfatter James Mottram var på vej med bogen “The Making of Tenet”. Nu ændrer han titlen.

Den nye titel er “The Secrets of Tenet: Inside Christopher Nolan’s Quantum Cold War”, hvilket teaser en ny kold krig, der som bekendt historisk set har handlet om at forhindre en tredje verdenskrig.

Samtidig er synopsen til James Mottrams bog opdateret med følgende beskrivelse: ”En film, der med garanti vil leve videre i fantasien langt ind i fremtiden… Og måske i fortiden.”

Således er der lagt op til tidsrejser for at forhindre en ny, stor krig.

Læs også ‘“Tenet”-rapport: Handler om 3. verdenskrig‘.

“Tenet” får dansk premiere den 16. juli.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: