De amerikanske anmeldere har nu set “Star Wars: The Last Jedi”. De første reaktioner melder, at “Episode VIII” er overraskende, måske lidt for lang, men med en Mark Hamill i særklasse som Luke Skywalker.
Se også: ”The Last Jedi”-plot er hemmeligt: Lover chokerende “Star Wars”-afsløring
For der er ingen tvivl blandt anmelder-reaktionerne på Twitter om, at Mark Hamill aldrig har været bedre som Luke end nu:
”Er utrolig tilfredsstillende, og uden tvivl Mark Hamills bedste præstation som Luke Skywalker,” skriver Aaron Couch fra The Hollywood Reporter.
Men det er ikke kun Hamill, der stråler som en “Star Wars”-stjerne. Carrie Fisher får et fremragende farvel, imens også de nye stjerner er i topklasse:
”Ikke kun er Carrie Fisher og Mark Hamill på højeste niveau som Leia og Luke i filmen, men Daisy Ridley og Adam Driver er som Rey og Kylo Ren i særklasse,” skriver Terri Schwartz fra IGN.
Der er dog ikke tale om en “Star Wars”-film, der sætter en ny standard. Vi er på samme niveau som med “The Force Awakens” – og måske lidt under “Rogue One”:
”Lige så god som ‘The Force Awakens’; ‘Rogue One’ er bedre!” skriver Scott Mantz fra Access Hollywood.
“Star Wars: The Last Jedi” får dansk premiere d. 13. december.
#1 Snipp 7 år siden
Ryger dog nok i biffen alligevel med den gamle - men hvis jeg skulle selv betale så havde jeg takket nej.
#2 Johnny42 7 år siden
#3 Nagash 7 år siden
Nå, men jeg glæder mig sgu til jeg skal se den på søndag :)
#4 Gorman 7 år siden